Krumninger og kilden

På min vej gennem det vestsjællandske landskab passerede jeg idag Tissø; en stor smuk sø, som efter sidste års store nedbørsmængder syntes vokset i både omfang og dybde. Tidligere på året stod træerne i vand, hvilket affødte tanker om, hvorvidt træer kan klare dette. Drukner de ikke? Hvad med rødderne; de må da rådne! Men nej! Jeg kan oplyse, at træerne lever i bedste velgående, og at det nu er muligt at se søbredden igen. Det har det såmænd nok været længe, jeg har bare ikke haft lejlighed til at konstatere det før nu. På disse bredder kunne jeg så idag se tilfredse kreaturer græsse fedt og dejligt efterårsgræs, mens de stavrede omkring i flok. De syntes på ingen måde påvirkede af hverken finanskrise eller øget CO2-udslip! Det var jeg såmænd heller ikke lige da, må jeg indrømme, for jeg nød bare de velafbalancerede dyr, synet af søen og vejens krumninger, der altid frembringer en følelse i mig af at sidde i en krydsning af en rutchebane og en radiobil - herligt! Nogle dage er det bare dejligt at køre i bil - også selvom jeg er fuldt ud bevidst om den CO2, dette afstedkommer foruden alt det andet skidt. Faktisk er jeg stadig ikke kommet mig over den beruselse, erhvervelsen af kørekortet affødte i mig! Jeg har flere gange tænkt på Karen Blixen, som skulle have sagt en gang, at alle kvinder skulle se at få klippet deres hår og få sig et kørekort; så ville de opleve frihed! Bortset fra den del af dette udsagn, som tager afsæt i den tid, hun levede og agerede i, så må jeg sige, at det er min personlige erfaring, at der er noget om snakken!

Afslutninger og begyndelser

Lige for tiden står jeg overfor et jobskift, hvilket betyder, at jeg skal sige farvel til både nogle herlige kollegaer, gode samarbejdspartnere og ikke mindst nogle fantastiske deltagere. Det er på mange måder barske løjer; det er så dejligt at have nogle livfulde og dejlige kollegaer, som både er til alvor og til fest. Samarbejdspartnere, hvor vi i fællesskab har arbejdet for, at deres klienter og "mine" deltagere kan få en meningsfuld fremtid og god hjælp til selvhjælp. Deltagere, som jeg har så stor respekt for, fordi de virkelig kæmper, og som jeg er kommet til at sætte meget stor pris på.
Det er umiddelbart ikke let - og så alligevel! Enhver afslutning bærer i sig en ny begyndelse; vi mennesker skal mødes og oftest også skilles igen på vores vej gennem et underfuldt liv. Sålænge vores møder giver mening, bringer os ro, glæde, undren, måske latter - fra tid til anden mere eller mindre ukomfortable irritationsmomenter, der kan omsættes til udvikling og øget indsigt, så er det sådan, det skal være. Så er det iorden. Så kan vi glæde os over det, vi fik oplevet sammen - og glæde os over den fremtid, vi hver især har foran os. En fremtid som måske bliver lidt bedre, fordi vi mødtes den stund! Det vil jeg tænke på i disse sidste dage på min nuværende arbejdsplads - og hvis tanker siden skulle melde sig, så vil jeg af hele mit hjerte ønske og håbe, at de alle kan gå styrket videre i deres fantastiske liv.

Fra sommer- til vintertid

Først da vi tænder for radioen for at høre 12-radioavisen går det op for os, at sommertid nu er aflyst til fordel for vintertid - eller måske snarere "rigtig" tid! En hel time har vi fået forærende idag! Selvom vi både får spist morgenmad i slowmotion, snakket næste uges aktiviteter, gået hundetur og læst søndagspolitiken, er der stadig tid til at køre en tur inden frokost! Trods gråvejret er det berusende! Vi nyder landskabet, tillader os at være ekstremt kræsne, da vi afprøver campingstole - og nyder en gratis kop automatkaffe, bare fordi vi kan!

Vel hjemme beslutter vi os for, at det i dagens anledning skal være varm mad til frokost - og dette brud på sædvanen nyder vi også! Lige nu sidder jeg og skriver på denne blog, mens datteren har gang i et eller andet i køkkenet - og min elskede sover de uskyldiges søvn.

Selvom jeg egentlig ikke er vild med, at vi år efter år laver om på tiden, så er særligt denne dag i oktober en gave - tænk at få en hel time, bare sådan!

Når regnen siler ned

På en dag som denne, hvor regnen skiftevis daler, skiftevis trommer ned fra himlen, og hvor temperaturen er så lav, at man uvilkårligt skutter sig, når man bevæger sig udenfor, kan det synes svært at finde ret meget at glæde sig over - medmindre, naturligvis, man støtter den lokale bagerforretning, supermarkedets slikafdeling - og dvd-salget! Ikke for at sige et ondt ord om disse aktiviteter, men særligt gavnlige for ens fysiske sundhed er de jo nok ikke.

Alligevel mener jeg nok, at det er muligt at finde et par lyspunkter! Man kan jo starte med at glæde sig over, at man i varierende grad er sund og rask, at ens sanseapparat tillader en at bemærke temperatur, fugtighed og det grålige strøg over himlen. Hvorvidt dette kan løfte en hele dagen, kan der herske en vis tvivl omkring, så hér er et par andre fif:

• Skriv en dejlig mail til en god ven! Du kan eventuelt krydre den med et godt billede eller et link til et morsomt filmklip på nettet.
• Smil til den første, du møder på din vej (vær dog opmærksom på, at visse typer kan tage dette som en opfordring til... hvad som helst! Det kan så måske også være morsomt, hvem ved!?!)
• Stop ved det nærmeste blomsterudsalg, en prægtig have eller lignende og inddrik synet af prægtige blomsterkurve, -spande eller potteplanter!
• Kys din elskede!
• Sig noget pænt til naboen.

Listen kunne fortsætte, men jeg vil afslutte den med en af mine personlige favoritter: Jeg kalder på min hund og giver den en god gang nus (kan man sige det? Jeg prøver!)

Hav en herlig gråvejrs-oktoberdag og aften!

At samle på nærhed

Alt for ofte kan dagene gå med travlhed og alt for mange opgaver og aktiviteter, der skal nås. En almindelig følgesvend til dette er den dårlige samvittighed: "Nu nåede jeg ikke det, jeg havde tænkt mig!" Og så piner vi os selv med det, vi ikke nåede fremfor at glæde os over dét, vi faktisk fik gjort!

Til det er der kun at sige, at enten er vores planlægning for optimistisk, eller også har vores opgaveudførelse taget længere tid, end vi kalkulerede med. Det sidste kan handle om, at ikke alle opgaveløsningers delelementer kan forudsiges. Det kan være, at vi er blevet - eller har ladet os - forstyrre, men det kan så sandelig også handle om, at vi har ladet os opsluge af en eller flere opgaver!

Hvis det drejer sig om, at vores planlægning er for optimistisk, kan vi gøre noget ved det; vi kan lære af vores erfaringer! Huske os selv på, dels hvordan det gik sidste gang, vi løste den type af opgaver, dels hvordan vi oplevede tiden efter med dårlig samvittighed - og så sørge for, at vores planlægning bliver mere realistisk.

Det næste kan dreje sig om, at vi måske bakser med opgaver, som vi ikke rigtig gider - eller ikke kan - løse. Vi kan have vores tanker andetsteds - måske der er nogle ting, vi har mere brug for at tage os af?! Er der måske tale om overspringshandlinger, hvor vi af en eller anden årsag i virkeligheden ikke magter at tage os af et eller andet, som vi véd, vi skal?!

Hvis vi lader os forstyrre, så kan vi overveje at slukke mobilen, sætte et skilt på døren, fjerne ledningen til ringeklokken eller lignende. Vi kan også bare nøjes med at sige til den eller de, der forstyrrer os, at vi ikke har tid!

Hvis vi ikke når det hele, fordi vi har ladet os opsluge af dele af de planlagte opgaver, så kunne vi jo også vælge at lykønske os selv med, at vi har oplevet at være i en såkaldt flow-tilstand, hvor tiden og rummet omkring os i nogen grad udviskes, og vi "er" vores opgaveløsning! Det er vel ikke så ringe?! Det rummer for mig personligt et element af lykke - måske du oplever noget lignende?!

Endelig kunne man jo også vælge at sige, at med mindre vi virkelig har foretaget os noget gedigent skidt - kørt nogen over, glemt en fødselsdag eller lignende - så kan man ikke bruge den dårlige samvittighed til andet end at pine sig selv - og det er vel ikke så frugtbart?!

Min glædesbobbel i dette er; husk VIRKELIG at nyde dét, du får gjort, undlad at påtage dig mere, end at du til enhver tid kan tillade dig at dvæle i opgaveløsningen - og overvej om ikke den dårlige samvittighed skulle sendes på tidlig pension!

Sol, vind og knasende sprøde blade

Cykler gennem byen langs alléer kantet af både unge og gamle træer. Undervejs kører jeg gennem bunker af blade - allerede smidt af træerne. Vinden har blæst dem hen mod kantstenene, hvor de hober sig op i gavmilde dyner! Efterårets guld - altså udover æblerne, som jeg allerede har talt om. Hele denne eksplosion af varme farvenuancer - dette overflødighedshorn af sansepåvirkninger gennem øjnene i form af farver, gennem huden i form af nippende kølig vind, gennem duftene af henfaldne frugter og formuldende blade og gennem lyden af knasende sprødt efterårsløv!

Oplevelser i Sorø, 1

I fredags besøgte jeg så igen Sorø Museum - det er ikke første gang, som det ses, men det er såmænd fordi, at det er et rart sted at gæste! Ikke alene mødes man af den sødeste og mest smilende dame ved indgangen, men der er også særudstillinger ind imellem, personalet er flittige til at redigere i dele af udstillingen - og så er det gratis!



For tiden handler det om "Blandt tørvebisser og røjlekoner", og det giver et glimt ind i en svunden tid, hvor knaphed var dagens orden og arbejdsmiljø et ord, der endnu ikke var opfundet. Derudover var kønsmæssig forskelsbehandling og afsavn for børn en almindelighed, der ikke vakte undren. Børnearbejde fandt ligeledes sted, og det beskrives, hvordan arbejdet belønnedes: Mænd fik mest i løn, dernæst kom kvinderne og endelig børnene. Øl og tobak var en uløselig del af mændenes hverdag - og de mest fantasifulde - og kummerlige -indkvarteringsforhold udbredte.



Alligevel illustrerer udstillingen også tiltag, der synes både rørende og kærlige; en børnehave for arbejdernes mange børn, hvor der blev leget og tegnet, og hvor besøg på forældrenes arbejdsplads; tørveproduktionen, var en naturlig del af aktiviteterne! Falmede billeder af glade børn og dybt koncentrerede voksne omsorgsgivere pryder væggene og vækker den almindelige undren; så lidt der skal til for at løfte humøret og puste til børns livsglæde, selvom vilkårene er så barske!



Jeg bemærker med fornøjelse, at avisen Land og Folk i høj grad kerede sig om denne gruppe af løsarbejdere og de vilkår, de blev budt gennem to helsides artikler om udbytning og sundhedsfare som et almindeligt forhold på disse arbejdspladser.



Tilbage er bare at sige at skulle du lægge din vej forbi Sorø, så und dig selv den oplevelse et besøg på Sorø Museum er - og måske du er heldig at møde denne søde og altid venlige kvinde, der kun har gode ord at sige til de mange gæster!

Duften af søde æbler

Vi samler frugter i denne tid - nærmere bestemt æbler i store mængder; Belle Boskop - madæbler. Alene navnet gør mig svimmel! Belle - smuk!

Synet af æblet på kvisten: Svulmende, farvestrålende i nuancer gående fra lys grøn over i det orangerøde - dette sidste tydeligvis på den side af æblet, hvor solen har varmet og lokket farvepragten frem! Er det nu ikke fantastisk! Tænk at solens stråler på denne måde kan bidrage til denne skønhed på et æble.

Tænker ved mig selv, at når solen rammer mine kinder, og jeg lukker øjnene i velbehag, så er det måske i virkeligheden at sammenligne med denne proces! Jeg varmes og kærtegnes uden egentlig berøring - kvitterer med let rødme i kinderne og ikke mindst oplevelsen af LIV og glæde. For JO; når solen skinner, så stiger humøret i mig, så jeg bliver i stand til at se og at glæde mig over de fantastiske nuancer, der er omkring mig. Både i frugter og i mennesker!

Hav en herlig efterårsfredag!!!!

Efterår i Sorø

På en dag som denne, hvor regnen ind imellem står som en fortættet tåge omkring én, kan det ikke undre, at trangen til indendørs hygge indfinder sig. Af en eller anden årsag står stearinlys og dampende drikke - gerne ledsaget af en eller anden form for sød spise - som et absolut lyspunkt! På en eller anden måde har flere års debat omkring skadelige partikler i levende lys, kaffes potentielle uheldige indvirken på helsen og sukker og fedts betydning for længden på livremmen ikke ændret ved dette forhold!

Vi hygger, gør vi! Med alt hvad den kan trække. Det er for en del mennesker efterårsferie - i hvert fald for børnene og de skolesøgende unge. Og selvom nogle af os går på arbejde, så påvirkes vi af feriestemningen og lysten til nærhed. Jeg gør i hvertfald!

I denne tid vil jeg derfor også vælge at se stort på eventuel let luftforurening og fedende eller opkvikkende ingredienser og istedet hengive mig til de elementer af nærhed, der jo er målet med denne hygge; jeg vil nyde mine elskede, samværet og feriestemningen uden dårlig samvittighed. Og så vil jeg nyde at gå på arbejde, fordi de mennesker, jeg møder dér, også er indhyllet i nærhed og feriebobler i denne tid.

Udviklingssamtaler

Velkommen til min nye blog!

Idag er jeg så blevet blogger - og det er ganske berusende! Havde jeg ikke fået tippet af en god bekendt, så havde det stadig stået for mig som noget meget eksotisk. Herligt!!!

Jeg vil idag begynde på min nye blog omkring udviklingssamtaler og medmenneskeligt samvær - herunder det forhold at se og blive set!