Bøgen er igen sprunget ud og tæppet af anemoner, der har bredt sig som et frodigt tæppe ud over hele skovbunden, begynder i det små at visne bort. Var det ikke for dette næsten efterårsagtige majvejr, var processen jo nok gået meget hurtigere. Som det er nu, kan vi glæde os over blomsterpragten lidt endnu på vores skovvandringer, hvis vi ellers vover os ud i gråvejret. Læste her til morgen, at det kolde vejr betyder, at honningbierne holder sig inde i kuberne for at holde ynglen varm og derfor ikke udfører bestøvelsesarbejdet - til skade for honningproducenterne og plantageejerne. Spekulerer på, om det kan betyde, at kirsebærrene bliver færre - og priserne tilsvarende større. Om honning bliver en begrænset ressource.... Men jeg forstår nu godt honningbierne; er der noget vigtigere end at holde ynglen varm og tilpas?! Så må vi andre undvære, og det går jo nok. Vi kan jo nyde frugten eller nektaren så meget mere, når vi nipper til de små eksklusive mængder.
Hav en dejlig dag, hvis du læser denne blog - og pas på din yngel!
