Allerede Jul igen!

4. søndag i advent - og lige om hjørnet venter så Juleaften; på fredag allerede! Det føles som om, at det år, der er gået, nærmest er fløjet afsted. Samtidig har det været så spækket med oplevelser og følelser, sansninger af både den opløftende og den mere udviklende slags, at det egentlig passer meget godt med de passerede 365 dage.

Gik i dag en tur i skoven med familien; det var fantastisk flot med sne overalt - på grene og stammer, alle stier som et gavmildt lag af flødeskum bredt ud over alle flader. Tyst var der - bortset fra den samtale, der ind imellem udspandt sig mellem os, så var det kun den knasende lyd af sne, der komprimeres under såler. En dag som denne er det ikke svært at tro på, at Julen er nær.

Jeg ønsker alle en velsignet Jul, hvor kærlighed og omsorg får lejlighed til at flyde generøst mellem mennesker.

Jeg håber, at der i år vil være nok at dele ud af til de mange trængende i dagens Danmark - og jeg drømmer om, at situationen om et år vil være ændret til det bedre for dem, der intet har nu - og for os andre, der skammer os over, at det er blevet så slemt i dagens Danmark!

Glædelig Jul!

Sikken en sommer!

Trods alle de trakasserier af forskellig art, der kan trække ned i humørgardinet, så kan en sommer som den, vi oplever i år, da virkelig bidrage til en øget livskvalitet!!

Al den sol og varme - og uden den helt store udtørring af græs, planter og træer. Jeg ved ikke med dig, men personligt har jeg tilbragt timer udendørs - omend ikke i direkte sol. I hvert fald ikke i tidsrummet mellem klokken 12 og klokken 15. Mit legeme har været nedsænket i havvand mest muligt, og selvom dette ikke er foregået dagligt, så dog så ofte, at jeg uden blusel kan sige, at jeg ikke i mine voksne år har badet så meget som i år. Det er da noget!

Midt i al denne lovsang sniger der sig så den lille bitte strøtanke ind, at dette fænomen jo rent faktisk kunne være knyttet til klimaforandringerne. Ikke en rar tanke, vel?! Hmm... jeg tænker, at det vel stadig er ok at nyde, sålænge man også husker på det, man som enkeltperson og som borger kan yde i den forbindelse; forholde sig aktivt til forbrug af kød, elektricitet, vand, varme - af bilen og af flyrejserne! Og af nyt isenkram af forskellig art! (I den forbindelse kan man jo så overveje, om politikernes vækstmantra er den ansvarlige vej til en fremtid for vores efterkommere...)

Afslutningsvist må jeg sige, at jeg stadig vil drikke denne sommer til bunds - nyde hele denne sidste sommermåned mest muligt, tænke på hvor svulmende mine lyslagre i krop og sjæl vil blive - og hvor mæt og tilfreds min psyke går efterår og vinter i møde i 2010.

Jeg ønsker dig en fortsat dejlig sommer!

Tanker om vejret

Bøgen er igen sprunget ud og tæppet af anemoner, der har bredt sig som et frodigt tæppe ud over hele skovbunden, begynder i det små at visne bort. Var det ikke for dette næsten efterårsagtige majvejr, var processen jo nok gået meget hurtigere. Som det er nu, kan vi glæde os over blomsterpragten lidt endnu på vores skovvandringer, hvis vi ellers vover os ud i gråvejret. Læste her til morgen, at det kolde vejr betyder, at honningbierne holder sig inde i kuberne for at holde ynglen varm og derfor ikke udfører bestøvelsesarbejdet - til skade for honningproducenterne og plantageejerne. Spekulerer på, om det kan betyde, at kirsebærrene bliver færre - og priserne tilsvarende større. Om honning bliver en begrænset ressource.... Men jeg forstår nu godt honningbierne; er der noget vigtigere end at holde ynglen varm og tilpas?! Så må vi andre undvære, og det går jo nok. Vi kan jo nyde frugten eller nektaren så meget mere, når vi nipper til de små eksklusive mængder.

Hav en dejlig dag, hvis du læser denne blog - og pas på din yngel!

Når tiden rinder en af hænde...

Og den ene dag bare tager den anden - som i én lang kæde, hvor begyndelsen fortaber sig, og slutningen endnu ikke kan øjnes.

Anskuet i et optimistisk lys kunne man hævde, at der var tale om en tilstand af FLOW - at man er så opslugt af begivenhederne og de aktiviteter, dagene er spækket med, at livet bare opleves som én lang og lykkeligt nærværende tilstand!

Knapt så positivt kunne det påstås, at der var tale om en person, der er midt i et amokløb efter et tog, der aldrig kan nås. Så er der selvfølgelig alle de mellemliggende muligheder - ikke fordi jeg på stående fod kan remse dem op, men det lyder så modent og velovervejet, når det står skrevet her på skærmen - og det vil jeg jo gerne! Altså fremstå velovervejet og reflekterende med øje for andre fortolkningsmuligheder end dem, der lige brager op i min bevidsthed, når jeg sidder her og forsøger at redegøre for, hvorfor der er gået så lang tid, siden jeg sidst skrev på denne blog - mest af alt overfor mig selv, men måske også den eller de eventuelle besøgende på bloggen!

Solen skinner nu, mens vinden med let men også vedholdende energi skubber til de matgrønne blade. Årets æblehøst trækker endnu saft og kraft til sig og frembyder en syn af overflod og løfter om sødme og sundhed. Sommerfuglebusken kan endnu præstere et antal smukke lysende lilla blomsterranker, men sommerfugle ser jeg nu kun ganske sjældent.

I min sjæl mærker jeg efteråret nærme sig - med den lette melankoli, der også hører med for mig; endnu en sommer er hastet igennem mit liv, og jeg sidder her og savner den allerede. Velvidende at efteråret i al sin farvepragt byder på mængder af muligheder i form af traveture og knitrende blade, varme drikke og trækkende fugle.

Forunderligt som jeg nu kan mærke, at tiden vitterligt opleves så afgrundsdybt forskelligt, afhængigt af hvilken alder, man nu engang har. Men - og her kommer så boblen - jeg skal ikke klage; jeg kan lave mig en kop varmt, og det vil jeg gøre nu!

Hav en dejlig dag, du der måtte besøge denne blog! Varmt er godt (ind imellem!)

Reaktion på en tale

Uden at ville være partipolitisk kom jeg i dag til at klikke mig ind på Pia Christmas Møllers hjemmeside, og der læste jeg den tale, hun holdt i går på Christiansborg Slotsplads - og jeg blev rørt, glad og fortrøstningsfuld; hun talte for et folks rettigheder. Hun talte om det forkastelige i, at en leder truer sit lands befolkning med vold, når de kræver fairness og rettigheder. Hun talte for det iranske folk -for de protester, der nu manifesterer sig i gaderne - med livet som indsats. Og hun talte mod et regime, der minutiøst og med alle midler forsøger at undertvinge sin befolkning. DET gav mig glædesbobler i maven - og tårer i øjnene!

Fordi vi skal støtte dem, der behandles uretfærdigt, dem der undertvinges, dem hvis rettigheder systematisk knægtes. Ikke fordi det gør os gode, men fordi det er det rigtige at gøre.

Hav en dejlig dag!

At blive slidt op?!

Eller at lade sig slide op!?! Passivt - som om at man ikke selv kan gøre ved det, driver med i en strøm, der synes umulig at komme ud af. Måske fordi de redskaber, man har med sig, ikke rækker?! Aktivt, fordi man ikke ænser faren eller risikoen ved den livsstil, de valg man har truffet - eller fordi man ikke vil erkende, at det er skadeligt?! Måske fordi man ikke ser andre muligheder?!

Mødte for efterhånden et år siden en klog mand, der blandt andet gør sig i at måle menneskers erhvervsevne. Naturligvis ud fra anerkendte redskaber. Tesen synes at være, at man har en vis mængde med sig - ligesom antallet af hjerneceller. At denne mængde kan nedbringes mere eller mindre hastigt afhængigt af de livsomstændigheder, man befinder sig i. Hvad end man omfavner dette udgangspunkt med fuld forståelse eller ej, så synes der at være en mulighed for, at man psykologisk kan blive slidt op. Dette ses også, når der tales om "udbrændthed" - f.eks. når omsorgsarbejderes følelsesregister affladiges, eller de ikke længere kan holde sammen på sig selv.

At blive slidt op!
For mig lyder det næsten som en dødsdom. Ligegyldigt hvad så vil jeg mene, at med dette for øje så bliver det endnu vigtigere at vælge aktivt til og fra i livet. At lytte til de signaler vi får fra vores krop og sind - for de er der jo! Psykologisk og fysiologisk har vi et ganske fantastisk system, der ganske af sig selv sender os beskeder om, hvordan vi har det - hvis vi nu skulle være vel optaget af hjernegymnastik eller andre underholdende aktiviteter.

Fordi det er sundt, fordi det varer længst på den fede måde - fordi det er den lige vej til flere gkædesbobler, så lyt til din krop og dit sind!

OK 08 - og en landvinding!

Min datter blev sløj - sådan rigtig mavedårlig. Først tænkte jeg, at hun nok havde slugt et svømmebassin, men noget kunne tyde på, at der var tale om en form for maveforkølelse. Nå, det sædvanlige dilemma indfinder sig; hvem skal blive hjemme? Skal slægtninge ulejliges - og de bor langt væk. Eller skal jeg tage mig den ret, som arbejdsmarkedets parter har givet mig - og efter sidste overenskomstforhandling nu to dage!

Og jeg gjorde det! Blev for en gangs skyld selv hjemme - bedstemoderen kunne nu heller ikke komme - men jeg overvandt mig selv! Og trods datterens sygdom har det været guld værd! Det er virkelig en både praktisk og psykologisk landvinding, at vi forældre nu ikke længere skal zappe rundt for at finde børnepassere - eller andre løsninger, vi ikke har det godt med. At vores børn kan få bare lidt mere tid til at komme sig og i forældrenes selskab!

Tak for det, I der forhandlede dette hjem til os! Nu mangler vi bare reel ligeløn!!!