Min datter blev sløj - sådan rigtig mavedårlig. Først tænkte jeg, at hun nok havde slugt et svømmebassin, men noget kunne tyde på, at der var tale om en form for maveforkølelse. Nå, det sædvanlige dilemma indfinder sig; hvem skal blive hjemme? Skal slægtninge ulejliges - og de bor langt væk. Eller skal jeg tage mig den ret, som arbejdsmarkedets parter har givet mig - og efter sidste overenskomstforhandling nu to dage!
Og jeg gjorde det! Blev for en gangs skyld selv hjemme - bedstemoderen kunne nu heller ikke komme - men jeg overvandt mig selv! Og trods datterens sygdom har det været guld værd! Det er virkelig en både praktisk og psykologisk landvinding, at vi forældre nu ikke længere skal zappe rundt for at finde børnepassere - eller andre løsninger, vi ikke har det godt med. At vores børn kan få bare lidt mere tid til at komme sig og i forældrenes selskab!
Tak for det, I der forhandlede dette hjem til os! Nu mangler vi bare reel ligeløn!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar