Det er mørkt derude.
Hunden gider ikke engang med, men vi SKAL! Ugen er begyndt, dagen trækker i os - i mig. Datteren skal op OP, og det skal være nu. Madpakker og morgenmad. Tiden er knap. Vi skal afsted - snart. Vær beredt! Dagene ligger som perler på en snor - en efter en. Bare dog ikke naboens nys skulle besmitte os med virus! Uha -nej! En sygedag kunne vælte hele den plan, der ligger spændt ud over ugen - eller barnets sygedag! Nej, videre, videre skal vi - nå noget! Livet? Som at løbe efter et tog, du alligevel aldig kan nå! For det KAN ikke nås. Livet er jo her og nu - i dette øjeblik! Hvad skal der til, før det virkelig kan mærkes!?! Og ikke mindst; før det for alvor prioriteres
søndag den 25. januar 2009
lørdag den 17. januar 2009
Loft over søen - åbent til himlen!
Passerer søen - cyklen er et fantastisk redskab til både at komme frem, dufte, lytte og se, i netop det tempo, der passer dig!.
Blikstille - få ænder, ingen lyd. Alt er toner i gråt, men ovenfor er himlen flækket og en kantet tunnelformet passage HELT op er kommet til syne.
Det er som en åbenbaring af al den plads, der er ovenover os - omkring os. Samtidig oplevelsen af at være lille på den trygge måde. Storheden og rummet er betagende smukt, og jeg cykler opløftet og beriget videre mod resten af mit liv denne dag!
Blikstille - få ænder, ingen lyd. Alt er toner i gråt, men ovenfor er himlen flækket og en kantet tunnelformet passage HELT op er kommet til syne.
Det er som en åbenbaring af al den plads, der er ovenover os - omkring os. Samtidig oplevelsen af at være lille på den trygge måde. Storheden og rummet er betagende smukt, og jeg cykler opløftet og beriget videre mod resten af mit liv denne dag!
onsdag den 7. januar 2009
Tak for hilsenen!
Kære dig som læser og kommenterer på mine indlæg!
Tusind tak for nytårshilsenen! Jeg ønsker også dig - og dem der i øvrigt måtte læse denne blog - et dejligt 2009!
Tusind tak for nytårshilsenen! Jeg ønsker også dig - og dem der i øvrigt måtte læse denne blog - et dejligt 2009!
Frostvejr og let snedække.
En herlig morgentur med hunden på snedækkede villaveje. Det er stadig mørkt, og stjernerne kan ses på den klare himmel. Det knaser under fødderne, og selvom hunden indimellem ser ud til at finde det hele lidt for koldt - og lidt for, ja, snedækket - så er det er dejlig tur; en god start på dagen!
Forleden mødte jeg en tidligere kollega. Hun så lidt forkølet ud, men smilet var der - også i øjnene! Det var dejligt. Og jeg mærkede, at jeg savner både hende og de andre tætteste kollegaer, samt især MØDET med alle disse fantastiske mennesker, der trods modgang og svære kvaler formår at stille sig åbne og arbejde for at være til i en verden, der måske ikke altid er lige let at færdes i. Hvis jeg skal bruge et mere moderne udtryk, der dækker, så må det være; RESPEKT!
De oplevelser og de møder, jeg har oplevet i denne sammenhæng, bærer jeg i mit hjerte! Kun håber jeg så også, at jeg har bidraget bare lidt til, at arbejdet med at genfinde eller bevare fodfæstet er blevet lidt mere overkommeligt.
Under samtalen med den tidligere kollega sagde jeg - og mente helt ned i tæerne - at arbejdet indenfor dette særlige område meget let kan medføre, at man bliver "tændt" for alvor. At så meget andet kan synes lettere overfladisk og mindre væsentligt. Det kan man sikkert overkomme, men jeg kan mærke, at jeg har fået aktiveret en gnist, som vil lue i mit indre.
Forleden mødte jeg en tidligere kollega. Hun så lidt forkølet ud, men smilet var der - også i øjnene! Det var dejligt. Og jeg mærkede, at jeg savner både hende og de andre tætteste kollegaer, samt især MØDET med alle disse fantastiske mennesker, der trods modgang og svære kvaler formår at stille sig åbne og arbejde for at være til i en verden, der måske ikke altid er lige let at færdes i. Hvis jeg skal bruge et mere moderne udtryk, der dækker, så må det være; RESPEKT!
De oplevelser og de møder, jeg har oplevet i denne sammenhæng, bærer jeg i mit hjerte! Kun håber jeg så også, at jeg har bidraget bare lidt til, at arbejdet med at genfinde eller bevare fodfæstet er blevet lidt mere overkommeligt.
Under samtalen med den tidligere kollega sagde jeg - og mente helt ned i tæerne - at arbejdet indenfor dette særlige område meget let kan medføre, at man bliver "tændt" for alvor. At så meget andet kan synes lettere overfladisk og mindre væsentligt. Det kan man sikkert overkomme, men jeg kan mærke, at jeg har fået aktiveret en gnist, som vil lue i mit indre.
Abonner på:
Opslag (Atom)