onsdag den 31. december 2008

Årets sidste dag og tanker om det, der har været - og det, der skal komme!

Så blev det igen ntårsaften - det synes at være igår, at jeg sidst stod og kiggede udover et friskt, ubrugt år med afsæt i et godt slidt og begivenhedsrigt 2007.
Vejret er tyst og hvidt - gaderne synes næsten tomme, og selv supermarkedet var kun let overrendt her til morgen. Igår var der så stille her, at jeg på et tidspunkt tænkte, at jeg og min familie egentlig kunne være Palle´r alene i verden!
Iaften vil der igen være uro, larm og knald - som altid en nytårsaften. Folk vil fyre raketter og kinesere af i ét væk, mens de med glade - ofte overrislede røster - kommenterer synet af krudtet med kemikalier på himmelhvælvet!
Et helt år er gået - med så mange begivenheder i det, at selvom jeg tydeligt mærker sidste nytårsaftens ekko, så véd jeg, at disse mange oplevelser så rigeligt har udfyldt de 365 dage! Jeg har grædt og grint, tænkt så det knagede, mærket efter i ét væk - og holdt om min datter i glæde og trøst. Også min elskede har fået sin bekomst af kærtegn - og hunden, som nu har fået sig en lille kammerat, er blevet nusset så rigeligt! Mange skridt har jeg gået - mange i selskab med førnævnte hund, men også rigtig mange i selskab med de fantastiske personer, jeg havde den fornøjelse at have på det hold, jeg stod for i mit tidligere job!
Tak til jer alle for de mange dejlige, intense og fantastiske øjeblikke! Jeg ønsker jer kærlighed og nærhed, ro og passende uro - glæde og også lidt sørgmodige øjeblikke af den opbyggelige slags! Kort sagt; et godt liv med indhold og mening for jer helt unikt.
For mig selv ønsker jeg øget indsigt, kærlighed, nærhed og et tilpas antal skub, så jeg får flyttet mig på den sunde måde!
Godt Nytår - og må 2009 blive et mindeværdigt og godt år for os alle!

lørdag den 20. december 2008

Julefred - eller hvad!?

Juleferie med plads til - ja, hvordan er det nu: Rengøring - der skal jo være nogenlunde fremkommeligt i juledagene - oprydning - utroligt så meget der skal samle sig på større flader, ovenpå bøger osv. - oplistning af must-have-effekter inden Julen for alvor indfinder sig - mandler; er der nu nok, og vanilliesukker, eller skal det hellere være vanilliestænger?! Grødris; jo, de er der, men så kirsebærsauce - nåh-jo, den glimrende italienske bagerst i skabet. Alle disse opgaver, der skal løses, for kan man ellers være sikker på, at julefreden indfinder sig?! At man ikke står der og ærgrer sig, fordi man lige glemte.... Det kan føles som en rastløshed, der kun kan udløses ved en checkliste med mulighed for at vinge af, efterhånden som man får klaret opgaverne. MEN - og så kommer refleksionen igen-igen - hvem er det lige, du skal leve op til her?! Har du en Hyacinth-agtig-slægtning, der gennemgår dit hjem minutiøst ved ankomsten Juleaften? Eller er din ægtefælle nærmest autistisk i forhold til, at alting skal være, som det plejer - eller er du selv?! Hvad var det lige, du under andre omstændigheder ville bruge en række fridage sammen med familien til? Måske - hvis du en stund glemmer, at dette er årets absolutte højtid - kan du fastholde, at det altså også bliver så meget mere rart og hyggeligt, hvis du selv og dine omgivelser husker, at det handler om ro, glæde og fællesskab. At gøre noget sammen i lyset af det mirakel, Julen altid har mulighed for at bære i sig.

Med dette i mende vil jeg idag huske at glemme, at juletræet kunne købes lige nu, at jeg også kan købe ind, nu jeg alligevel er i gang. Istedet vil jeg udskyde det til imorgen - eller på mandag, tirsdag måske - og tænke på, at vi bare skal være her, slappe af og lade roen indfinde sig. Med den kommer måske også hen ad vejen Julefreden! Det vil jeg satse på!

Glædelig Jul!

lørdag den 13. december 2008

Traditioner, smag - og livsglæde

Kender du det, når du bare MÅ gentage en handling, selvom din fornuft fortæller dig, at det der, det er da dårlig smag - eller kedeligt - eller bare det samme som sidst?! Du oplever måske også, at dine omgivelser betvivler dit valg, fortæller dig måske, at det HAR de oplevet sammen med dig før. Måske det i det små bliver insinueret, at du lider af en eller anden form for gentagelsestvang?!

På den ene side kan man vel nok sige, at det der med at gentage handlinger bare fordi det er en tradition, det har vi altså forholdt os til; en hel del af verden omkring os har for flere år siden smidt traditionerne ud og opfundet deres egne af slagsen. Det er måske heller ikke fair, hvis man pådutter andre sin egen tradition. På den anden side kan det at invitere andre med ind i en tradition også være et smukt tilbud om at dele noget, der betyder meget for en; en udstrakt hånd til fælles oplevelse!

Hele Julen handler om traditioner, hvad end man nu følger de gængse, har opfundet sine egne nye - eller noget helt tredie!

For mig er der i hvertfald én tradition, jeg har vanskeligt ved at lægge fra mig i julemåneden (reelt er der rigtig mange, må jeg tilstå - og jeg kan virkelig godt lide dem!) Det handler om en bestemt julefilm; Scrooged med Bill Murray! Den er på den ene side vældig forudsigelig, lidt plat og jubellykkelig. På den anden side kan jeg stadig grine hjerteligt, når jeg ser den - og under alle omstændigheder lever en lang række forgangne julemåneder i mig, mens jeg ser den.

Der er uden tvivl en masse særlige traditioner for dig, men jeg vil gerne invitere dig til at dele en af mine juletraditioner; prøv om du kan leje eller låne denne film - og se så om ikke også du kan få dig et godt og hjerteligt grin krydret med næstekærligt julehumør!

søndag den 7. december 2008

Vigere, høflighed og at bære sin smerte med pli

I sidste blog fortalte jeg om den dejlige herre, der bistod mig i en penibel situation. Det affødte en god kommentar fra en bloglæser. En kommentar som går som fod i hose med mit ærinde idag; almindelig høflighed og især det at bære sin smerte på en måde, så den hverken bagatelliseres eller fylder hele billedet;

Idag har jeg og familien besøgt nogle slægtninge - et par i slutningen af 70´erne. De er begge hårdt ramt af sygdom, fortæller såmænd også om det, men lader på intet tidspunkt emnet fylde det hele. Tværtimod formår de begge at være tilstede og at række ud mod os andre ved at interessere sig for, hvad der sker i vores liv. Der er plads til latter og morskab - idag også masser af kage, kaffe - og en gedigen fis fra hundens side (eller tarm retteligen!) til stor more og kvalme for os alle! De drillede såmænd også hinanden med, at det jo nok var den anden, der slap vinden, så selv det var der overskud til.

Det fik mig til at tænke på, at det virkelig er en kunst at kunne være sig selv så meget og sin situation så bevidst, at der også er plads til verden og de andre i den! Det er så også en både kærlig og høflig indstilling, for hvor er det dog ikke ualmindeligt, at folk ramt af sygdom og ulykke underholder hele deres omverden med dette på en så kvælende og voldsom måde, at det skræmmer den væk - til skade for alle!
Efter et besøg hos disse dejlige mennesker, føler jeg mig opløftet og er fuld af kærlig respekt - noget der også på en eller anden måde får mig til at kunne se på mine egne udfordringer med mere overskud - og det er da herligt!

søndag den 30. november 2008

Søndagshundeluftning med indlagt hjertestimulation

Gik den sædvanlige rolige søndagsluftetur med hunden - min lille, venlige omend noget larmende ven. Lagde vejen omkring tanken for en søndagsavis er nu ikke at kimse af, og det plejer ikke at volde de store udfordringer lige at lade hende, den lille, sidde ganske kortvarigt udenfor butikken - naturligvis i snor og fæstnet til hundekrogen.
Denne gang var det dog anderledes; en person havde parkeret sin bil ganske tæt opad indgangspartiet og dermed hundekrogen, med det resultat, at medmindre jeg placerede hunden i en så stram snor, at hun nok ville være nødt til at stå på bagbenene, så ville jeg risikere, at hun kunne smutte ud under baghjulene, når chaufføren atter satte bilen i bevægelse - og det turde jeg naturligvis ikke! Man er jo glad ved hundebassen!
Mens jeg stod der og bekymrede mig omkring situationen, kom en herre iført en integralhjelm og en flyverdragtlignende overtræksdragt ud af forretningen. Han var tydeligvis på vej hen til sin lille knallert med tilhørende mælkekasse. Jeg erindrede at have set ham før - vistnok i godt selskab med en del andre af byens tænksomme sjæle, der ikke længere orker at slås mod fordommene og istedet deler en lille øl i al venskabelighed. Han smilede venligt til mig og tilbød straks at holde hunden. Ja-tak, sagde jeg - og gik ind og købte min avis. Da jeg kom ud igen, stod han venligt der og holdt min noget reserverede lille hund. Jeg takkede ham igen - og gik derfra med min avis og hunden i snor; beriget over denne lille, men meget betydningsfulde venlighed, jeg der havde mødt.
Til dig, der holdt snoren, hvis du skulle læse dette: Tak igen, du har varmet mit hjerte med din venlighed!

tirsdag den 25. november 2008

Fugleterapi

Hørte her til morgen i radioen, at vil vi fuglene det godt, så lægger vi æbler i haven - ned på jorden og flere af dem. Dertil kommer underskåle med vand - så skulle det være ganske sikkert, at vi kan nyde fuglekvidder og emsige dunede væsener i vores have! Det er da dejligt! Derfor kastede jeg straks nogle af efterårets herlige æbler ud på plænen og tænkte med fryd på udsigten til at kunne glæde mig over livet i haven senere idag!

mandag den 17. november 2008

Historier om den tid, der var.

For en måneds tid siden havde jeg den store fornøjelse at besøge Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk sammen med nogle meget dejlige mennesker. Udover selskabet og det fantastiske solskinsvejr så nød jeg en kop Ricks erstatningskaffe ledsagte af gode råd - en småkage bagt over ilden i en form for vaffeljern. Herligt!!

Det var en stor oplevelse at gå fra hus til hus på dette udstrakte område og hvert nyt sted møde nogle personaler, frivillige så vidt jeg ved, der var leveringsdygtige i masser af beretninger om den forgangne tids skikke og forhold. Jeg fik såmænd også drøftet dyrevelfærd med den venlige slagter - det er dejligt at snakke med en stolt fagmand, der har bevaret kærligheden til sit fag og til de forhold under hvilke, det bør udspille sig. I denne forbindelse til de dyr, der skal behandles godt og forsvarligt - både fordi det er det rigtige at gøre rent etisk, og fordi det har betydning for det produkt, der siden kommer ud af det hele.

For nu at vende tilbage til dét, der bragte denne historie tilbage til mig; jeg købte en CD indtalt af en gammel mand. Denne CD hørte jeg igår, mens jeg kørte til og fra København. Det var da herligt! Både historier om storvask og om store badedag, caféen, bageren etablerede i det fine kvarter og et lille eventyr, bare fordi det var godt og underholdende. Mageløst var det! Tiden fløj for mig, og pludselig var jeg atter hjemme - mæt efter gode historier om den tid, der var. Tak for det!

torsdag den 13. november 2008

Religion og psykologi

Havde fornøjelsen af at læse en artikel omkring bl.a. Nietzsche - om hans forhold til religion. At han trods sin indledningsvise afsværgelse af troen endte han op med at lide af en form for religionsvanvid. Dette mindede mig i alvorlig grad om en person i min omgangskreds, der i mange år har gjort det til en mærkesag at være vred på kristendommen, samtidigt med at han uafladelig trækker på kristne, religiøse eksempler og et sprog, der kunne være skrevet ind i biblen. Nu er det ikke, fordi jeg selv oplever mig som særligt religiøs, men jeg bemærker alligevel den store energi, der tilsyneladende er bundet til det for denne person - og angiveligt også for så mange andre gennem historien. Jeg kommer til at tænke på det frygtelige spild, der ligger i denne tankemæssige- og følelsesmæssige aktivitet. Tænk hvis al denne energi kunne udfolde sig til smuk og dejlig hjerneaktivtet og skønne stunder! Tænk hvis det kunne blive muligt for en person som min ven at slippe denne voldsomme binding til det religiøse! Tænk hvis det behov for at nære et had-kærlighedsforhold til nogen eller noget kunne erstattes med noget frugtbart, der kunne bringe lys og glæde ind i denne persons liv! Jeg ønsker det for ham - og for alle andre, der måtte martres af den form for pinefulde tanker og mønstre!

mandag den 10. november 2008

Og så må jeg lige anstrenge mig lidt!

Ja, det må jeg, fordi dét, jeg lige tænker på nu, skal have lidt ekstra på for at blive rigtig glædeligt - medmindre naturligvis man kan finde det glædeligt med gode undren´er og indsigtfulde (sic!) erkendelser (og det gør jeg jo faktisk, så er det vel ok!) Jo, for det er min blog, så det vælger jeg bare!

Kender du det, at du er sammen med en person, der har et meget stort behov for at være klog - klogere end dig?! Sådan en, som hver gang du siger noget, liiige skal komme med en kommentar, der stiller spørgsmåltegn ved dit udsagn. En person, der måske oven i købet er parat til at hæve stemmen lidt, afbryde dig eller lignende, for at markere sin overvældende viden. Eller som taler i en så uendelig strøm, at du drukner i ord - og aldrig eller næsten aldrig har mulighed for at få indført et ord.

Det hænder for mig ind imellem, at jeg løber ind i sådanne personager - og det er altså urart, det må jeg indrømme! Jeg får det sådan, at jeg virkelig griber mig selv i at overveje, om det nu er ulejligheden værd at tilbringe min sparsomme fritid i personens selskab. Hvis det så oven i købet foregår i mit hjem, så er situationen på mange måder værre, for dels kan jeg jo ikke bare gå min vej, og dels så kan jeg få oplevelsen af, at en sådan person "skider i min rede" - Ja, det kan jeg altså! Sidst det skete for mig, var for ganske nyligt. Det var med en dejlig kvinde, som jeg sætter vældig meget pris på, men som jeg egentlig ganske ofte har haft denne oplevelse med. Det er faktisk lidt træls at erkende det, for hvad siger det så mig om mig?! Jo, der er klart egenskaber ved denne kvinde, som jeg sætter pris på, men der er altså også nogle, som jeg har lidt vanskeligt ved at forlige mig med - og dette behov for at få ret er altså en af dem. Retfærdigvis skal det siges, at hun senere på aftenen fik sagt i en bisætning, at hun vist havde reageret lidt voldsomt. Dét hørte jeg - og det er jo en af grundene til, at jeg sætter pris på hende alligevel; fordi det er muligt for hende at reflektere over sig selv og erkende det, hvis hun går vel vidt.

Men faktisk har jeg besluttet, at livet er for kort til at tilbringe tid med personer, der absolut skal hævde sig på min bekostning - eller som har et meget stort behov for at fremstå som særligt vidende og kløgtige. Selvom jeg nok har fornemmelsen af, at der ligger nogle gode forklaringer bag denne adfærd, så gider jeg altså ikke at lægge ryg og tid til uartig adfærd - og dette finder jeg faktisk uartigt og anstrengende!

lørdag den 8. november 2008

Hvorfor det er så vigtigt at holde tungen lige i munden!

Ja, umiddelbart handler det om både at holde mundvandet inde, undgå udtalefejl - medmindre naturligvis ordene kræver akobatiske bevægelser af tungemuskulaturen - og ikke mindst at undlade at få uklædelige buler i kinden!

MEN det kan også handle om det mere gængse; at passe på i situationen! Det kan være, fordi man balancerer på en line over New Yorks tage, men det kan også handle om, at man befinder sig i en situation, hvor man oplever et pres mod egne værdier og opfattelser!

Noget af det vigtigste at huske, når du vil være tro mod dig selv, er at finde utvetydigt frem til dine værdier og holde de krav og impulser, du oplever i dit daglige liv og virke op mod disse.

Næste øvelse er altid at gøre dig bevidst om det, når noget i dine omgivelser stiller krav om, at du gør noget andet end dét, du egentlig har det bedst med, hvis du skal være tro mod dine værdier.

Nogle gange kan en grundig overvejelse herefter resultere i, at du beslutter dig for at fravige dine værdier i nogen grad - det kan f.eks. handle om, at du tilsidesætter behovet for selvudvikling i form at f.eks. sang ved at undlade at gå til korsang en enkelt aften til fordel for et arrangement på arbejdet. Det, der er vigtigt at holde dig for øje, er, om disse fravigelser tager overhånd, og om det betyder, at du efterhånden glider bort fra at leve efter dine værdier.

Dét at leve i pagt med egne værdier giver dig mulighed for at handle ud fra hjertet; du fremstår troværdig over for dig selv og overfor din omverden. Samtidig giver du dig selv mulighed for optimalt at kanalisere din energi ud i de aktiviteter, du arbejder med, fordi du ikke kontinuerligt skal slås med en oplevelse af at være ude af trit med dig selv. Du giver dig selv mulighed for at opleve en indre tilfredshed, som udover at gøre dig glad og harmonisk, også får dig til at være rarere at være sammen med for dine omgivelser. Du kommer til at indgyde din omverden tryghed, fordi der er overensstemmelse mellem dét, du udtråler og dét, du gør. Du bliver kort sagt autentisk.

Når alt dette er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at huske, at værdier kan skifte; vi kan ændre holdninger, vores livssituationer ændrer sig over tid - behovet for at være sammen med børnene dagligt ændrer sig f.eks. forhåbentligt, når de er flyttet hjemmefra, vi flytter måske fra en krævende bolig til en mindre lejlighed, hvor trangen til og nødvendigheden af at være over haven ikke er aktuel. Vi kan også komme ud for begivenheder i vores liv, der med et slag kuldkaster hidtil gældende anskuelser og bringer helt nye, måske blødere, værdier med sig.

At arbejde på at blive autentisk - at være tro mod sig selv - er ikke nødvendigvis en let øvelse, men den kan anbefales!

onsdag den 5. november 2008

Et godt billede

Idag fik jeg denne lille historie af en venlig kollega. Måske du også kan have glæde af den?!

"Syltetøjsglasset og Kaffen...
Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen...

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og de var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han, om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt "ja" og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum, der var imellem sandkornene. Studenterne grinede... "Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting, som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.. Sandet er alle de andre småting". Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand."En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv syntes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven".

Til fri inspiration og eftertanke!

mandag den 3. november 2008

Mørke morgener

Under den daglige morgentur med hunden ser jeg hver dag de ritualer, som morgentravle forældre til meget små børn har omkring aflevering af deres dejlige unger. De er travle - ser lidt fjerne ud, de fleste. På nogle er det som om, at ansigtshuden er spændt stramt ud over kraniet - de skal videre. det skærer måske i hjertet af aflevere den lille. Hvem ved?! Måske er det lettere at klare arbejdslivets krav end den lilles - familiens!?

Dagplejemoderen har gjort det så fint og hyggeligt, at det må bidrage positivt til disse situationer; i denne tid er der forskellige udendørs lamper med stearinlys i hendes indkørsel foruden de obligatoriske fine planter i nydelige krukker.

Selvom det uden tvivl må være en til tider svær omgang at aflevere sin lille skat til andre, så er jeg sikker på, at denne dagplejemor - og den anden, jeg også kender til i området - gør rigtig meget for at afbøde den eventuelle ked-af-dethed hos både forældre og baørn. Alligevel tænker jeg i mit stille sind, hver gang jeg ser en bil svinge ind foran dette hus, og forældre myldre ud af bilen for at trække et træt barn ud af en barnestol: Godt det ikke er mig! Hvor må det være svært - og tænk den korte tid, de små er små! Så synd det er, at forældrene ikke har tiden til virkelig at nyde dem i store mundfulde, de små! Jeg nyder dem lidt på afstand - og går videre med min hund.

lørdag den 1. november 2008

Så røg haven

Idag har jeg så solgt min kolonihave. Tænk at have været så heldig at opleve at være kolonihavelejer for en stund - og tænk at være så heldig at kunne sælge den videre til et sødt og venligt par, der glæder sig mindst lige så meget til at tage fat, som jeg gjorde, da jeg købte den i sin tid!

I løbet af den tid, jeg har haft min gang i haveforeningen, har jeg haft den udsøgte fornøjelse at møde en masse søde og rare mennesker; folk, jeg uden tvivl ikke ville have haft lejlighed til at hilse på og snakke med, hvis ikke jeg havde købt mig ind dengang. Denne haveforening er stadig præget af en stor gruppe ældre medborgere og de staude- og nyttetunge haver, de har etableret. Min tidligere nabo var 85 år - og besøgte sin have hver dag for at luge lidt, slå lidt græs - bare være der, i gang med noget nyttigt. For nyligt måtte han sælge - til en iøvrigt venlig yngre mand - men jeg har set ham gå ture i haveforeningen, så han kan vist ikke undvære stedet, og det forstår jeg så glimrende! Nu, hvor jeg selv har solgt min have, så ved jeg også med mig selv, at i fremtiden vil jeg også lægge min vej forbi; nyde det store og enthusiastiske stykke arbejde, lejerne lægger i deres små jordlodder - og hvis jeg kommer til at savne det, vil jeg glæde mig lidt over, at jeg ikke skal være helt så intensivt over ukrudten, men kan nøjes med at nyde livskraften i skvalderkålen, mens jeg funderer over, hvordan jeg skal tilberede den i en fremtidig ret.

Smukke gesti

Så oprandt dagen - den sidste - hvor jeg naturligvis måtte tage afsked med de deltagere, der aktuelt har udgjort mit arbejdsliv på det sidste, naturligvis sammen med et antal kollegaer og samarbejdspartnere. Det blev en dejlig - og følelsesmæssigt meget trættende - dag.

Der var arrangeret brunch, dug på bordet, lys og sang - og jeg fik en meget smuk gave; dels et ualmindelig flot buket i varme efterårsfarver - præcis som jeg holder så meget af - dels et krus med en meget rørende påskrift. Jeg er dybt rørt og glad for den gestus, hele dette arrangement udgjorde!

Gennem de seneste dage er det lykkedes at få taget afsked med de enkelte deltagere - nogle meget direkte under en samtale, andre mere indirekte via sms´er og endelig de af jer, der var der igår. Jeg har hørt ordene - både de udtalte og dem, der lå mellem linierne, og I skal vide, både I, der stadig er holdet, og I, der er fløjet videre, at jeg er meget beæret over at have fået lov til at være en lille del af jeres liv i en kort periode. Jeg er ikke i tvivl om, at I vil rejse jer endnu mere kraftfuldt, baske med vinger, der er endnu stærkere - og flyve videre på jeres færd mod fremtiden; jeres helt unikke! Den oplevelse, det giver at kende til dét at miste fodfæstet for en stund, kan meget vel være det, der giver én styrke til at leve et endnu mere rigt liv fremover! Jeg ønsker jer det bedste!

torsdag den 30. oktober 2008

Krumninger og kilden

På min vej gennem det vestsjællandske landskab passerede jeg idag Tissø; en stor smuk sø, som efter sidste års store nedbørsmængder syntes vokset i både omfang og dybde. Tidligere på året stod træerne i vand, hvilket affødte tanker om, hvorvidt træer kan klare dette. Drukner de ikke? Hvad med rødderne; de må da rådne! Men nej! Jeg kan oplyse, at træerne lever i bedste velgående, og at det nu er muligt at se søbredden igen. Det har det såmænd nok været længe, jeg har bare ikke haft lejlighed til at konstatere det før nu. På disse bredder kunne jeg så idag se tilfredse kreaturer græsse fedt og dejligt efterårsgræs, mens de stavrede omkring i flok. De syntes på ingen måde påvirkede af hverken finanskrise eller øget CO2-udslip! Det var jeg såmænd heller ikke lige da, må jeg indrømme, for jeg nød bare de velafbalancerede dyr, synet af søen og vejens krumninger, der altid frembringer en følelse i mig af at sidde i en krydsning af en rutchebane og en radiobil - herligt! Nogle dage er det bare dejligt at køre i bil - også selvom jeg er fuldt ud bevidst om den CO2, dette afstedkommer foruden alt det andet skidt. Faktisk er jeg stadig ikke kommet mig over den beruselse, erhvervelsen af kørekortet affødte i mig! Jeg har flere gange tænkt på Karen Blixen, som skulle have sagt en gang, at alle kvinder skulle se at få klippet deres hår og få sig et kørekort; så ville de opleve frihed! Bortset fra den del af dette udsagn, som tager afsæt i den tid, hun levede og agerede i, så må jeg sige, at det er min personlige erfaring, at der er noget om snakken!

tirsdag den 28. oktober 2008

Afslutninger og begyndelser

Lige for tiden står jeg overfor et jobskift, hvilket betyder, at jeg skal sige farvel til både nogle herlige kollegaer, gode samarbejdspartnere og ikke mindst nogle fantastiske deltagere. Det er på mange måder barske løjer; det er så dejligt at have nogle livfulde og dejlige kollegaer, som både er til alvor og til fest. Samarbejdspartnere, hvor vi i fællesskab har arbejdet for, at deres klienter og "mine" deltagere kan få en meningsfuld fremtid og god hjælp til selvhjælp. Deltagere, som jeg har så stor respekt for, fordi de virkelig kæmper, og som jeg er kommet til at sætte meget stor pris på.
Det er umiddelbart ikke let - og så alligevel! Enhver afslutning bærer i sig en ny begyndelse; vi mennesker skal mødes og oftest også skilles igen på vores vej gennem et underfuldt liv. Sålænge vores møder giver mening, bringer os ro, glæde, undren, måske latter - fra tid til anden mere eller mindre ukomfortable irritationsmomenter, der kan omsættes til udvikling og øget indsigt, så er det sådan, det skal være. Så er det iorden. Så kan vi glæde os over det, vi fik oplevet sammen - og glæde os over den fremtid, vi hver især har foran os. En fremtid som måske bliver lidt bedre, fordi vi mødtes den stund! Det vil jeg tænke på i disse sidste dage på min nuværende arbejdsplads - og hvis tanker siden skulle melde sig, så vil jeg af hele mit hjerte ønske og håbe, at de alle kan gå styrket videre i deres fantastiske liv.

søndag den 26. oktober 2008

Fra sommer- til vintertid

Først da vi tænder for radioen for at høre 12-radioavisen går det op for os, at sommertid nu er aflyst til fordel for vintertid - eller måske snarere "rigtig" tid! En hel time har vi fået forærende idag! Selvom vi både får spist morgenmad i slowmotion, snakket næste uges aktiviteter, gået hundetur og læst søndagspolitiken, er der stadig tid til at køre en tur inden frokost! Trods gråvejret er det berusende! Vi nyder landskabet, tillader os at være ekstremt kræsne, da vi afprøver campingstole - og nyder en gratis kop automatkaffe, bare fordi vi kan!

Vel hjemme beslutter vi os for, at det i dagens anledning skal være varm mad til frokost - og dette brud på sædvanen nyder vi også! Lige nu sidder jeg og skriver på denne blog, mens datteren har gang i et eller andet i køkkenet - og min elskede sover de uskyldiges søvn.

Selvom jeg egentlig ikke er vild med, at vi år efter år laver om på tiden, så er særligt denne dag i oktober en gave - tænk at få en hel time, bare sådan!

fredag den 24. oktober 2008

Når regnen siler ned

På en dag som denne, hvor regnen skiftevis daler, skiftevis trommer ned fra himlen, og hvor temperaturen er så lav, at man uvilkårligt skutter sig, når man bevæger sig udenfor, kan det synes svært at finde ret meget at glæde sig over - medmindre, naturligvis, man støtter den lokale bagerforretning, supermarkedets slikafdeling - og dvd-salget! Ikke for at sige et ondt ord om disse aktiviteter, men særligt gavnlige for ens fysiske sundhed er de jo nok ikke.

Alligevel mener jeg nok, at det er muligt at finde et par lyspunkter! Man kan jo starte med at glæde sig over, at man i varierende grad er sund og rask, at ens sanseapparat tillader en at bemærke temperatur, fugtighed og det grålige strøg over himlen. Hvorvidt dette kan løfte en hele dagen, kan der herske en vis tvivl omkring, så hér er et par andre fif:

  • Skriv en dejlig mail til en god ven! Du kan eventuelt krydre den med et godt billede eller et link til et morsomt filmklip på nettet.
  • Smil til den første, du møder på din vej (vær dog opmærksom på, at visse typer kan tage dette som en opfordring til... hvad som helst! Det kan så måske også være morsomt, hvem ved!?!)
  • Stop ved det nærmeste blomsterudsalg, en prægtig have eller lignende og inddrik synet af prægtige blomsterkurve, -spande eller potteplanter!
  • Kys din elskede!
  • Sig noget pænt til naboen.

Listen kunne fortsætte, men jeg vil afslutte den med en af mine personlige favoritter: Jeg kalder på min hund og giver den en god gang nus (kan man sige det? Jeg prøver!)

Hav en herlig gråvejrs-oktoberdag og aften!

onsdag den 22. oktober 2008

At samle på nærhed

Alt for ofte kan dagene gå med travlhed og alt for mange opgaver og aktiviteter, der skal nås. En almindelig følgesvend til dette er den dårlige samvittighed: "Nu nåede jeg ikke det, jeg havde tænkt mig!" Og så piner vi os selv med det, vi ikke nåede fremfor at glæde os over dét, vi faktisk fik gjort!

Til det er der kun at sige, at enten er vores planlægning for optimistisk, eller også har vores opgaveudførelse taget længere tid, end vi kalkulerede med. Det sidste kan handle om, at ikke alle opgaveløsningers delelementer kan forudsiges. Det kan være, at vi er blevet - eller har ladet os - forstyrre, men det kan så sandelig også handle om, at vi har ladet os opsluge af en eller flere opgaver!

Hvis det drejer sig om, at vores planlægning er for optimistisk, kan vi gøre noget ved det; vi kan lære af vores erfaringer! Huske os selv på, dels hvordan det gik sidste gang, vi løste den type af opgaver, dels hvordan vi oplevede tiden efter med dårlig samvittighed - og så sørge for, at vores planlægning bliver mere realistisk.

Det næste kan dreje sig om, at vi måske bakser med opgaver, som vi ikke rigtig gider - eller ikke kan - løse. Vi kan have vores tanker andetsteds - måske der er nogle ting, vi har mere brug for at tage os af?! Er der måske tale om overspringshandlinger, hvor vi af en eller anden årsag i virkeligheden ikke magter at tage os af et eller andet, som vi véd, vi skal?!

Hvis vi lader os forstyrre, så kan vi overveje at slukke mobilen, sætte et skilt på døren, fjerne ledningen til ringeklokken eller lignende. Vi kan også bare nøjes med at sige til den eller de, der forstyrrer os, at vi ikke har tid!

Hvis vi ikke når det hele, fordi vi har ladet os opsluge af dele af de planlagte opgaver, så kunne vi jo også vælge at lykønske os selv med, at vi har oplevet at være i en såkaldt flow-tilstand, hvor tiden og rummet omkring os i nogen grad udviskes, og vi "er" vores opgaveløsning! Det er vel ikke så ringe?! Det rummer for mig personligt et element af lykke - måske du oplever noget lignende?!

Endelig kunne man jo også vælge at sige, at med mindre vi virkelig har foretaget os noget gedigent skidt - kørt nogen over, glemt en fødselsdag eller lignende - så kan man ikke bruge den dårlige samvittighed til andet end at pine sig selv - og det er vel ikke så frugtbart?!

Min glædesbobbel i dette er; husk VIRKELIG at nyde dét, du får gjort, undlad at påtage dig mere, end at du til enhver tid kan tillade dig at dvæle i opgaveløsningen - og overvej om ikke den dårlige samvittighed skulle sendes på tidlig pension!

mandag den 20. oktober 2008

Sol, vind og knasende sprøde blade

Cykler gennem byen langs alléer kantet af både unge og gamle træer. Undervejs kører jeg gennem bunker af blade - allerede smidt af træerne. Vinden har blæst dem hen mod kantstenene, hvor de hober sig op i gavmilde dyner! Efterårets guld - altså udover æblerne, som jeg allerede har talt om. Hele denne eksplosion af varme farvenuancer - dette overflødighedshorn af sansepåvirkninger gennem øjnene i form af farver, gennem huden i form af nippende kølig vind, gennem duftene af henfaldne frugter og formuldende blade og gennem lyden af knasende sprødt efterårsløv!

søndag den 19. oktober 2008

Oplevelser i Sorø, 1

I fredags besøgte jeg så igen Sorø Museum - det er ikke første gang, som det ses, men det er såmænd fordi, at det er et rart sted at gæste! Ikke alene mødes man af den sødeste og mest smilende dame ved indgangen, men der er også særudstillinger ind imellem, personalet er flittige til at redigere i dele af udstillingen - og så er det gratis!



For tiden handler det om "Blandt tørvebisser og røjlekoner", og det giver et glimt ind i en svunden tid, hvor knaphed var dagens orden og arbejdsmiljø et ord, der endnu ikke var opfundet. Derudover var kønsmæssig forskelsbehandling og afsavn for børn en almindelighed, der ikke vakte undren. Børnearbejde fandt ligeledes sted, og det beskrives, hvordan arbejdet belønnedes: Mænd fik mest i løn, dernæst kom kvinderne og endelig børnene. Øl og tobak var en uløselig del af mændenes hverdag - og de mest fantasifulde - og kummerlige -indkvarteringsforhold udbredte.



Alligevel illustrerer udstillingen også tiltag, der synes både rørende og kærlige; en børnehave for arbejdernes mange børn, hvor der blev leget og tegnet, og hvor besøg på forældrenes arbejdsplads; tørveproduktionen, var en naturlig del af aktiviteterne! Falmede billeder af glade børn og dybt koncentrerede voksne omsorgsgivere pryder væggene og vækker den almindelige undren; så lidt der skal til for at løfte humøret og puste til børns livsglæde, selvom vilkårene er så barske!



Jeg bemærker med fornøjelse, at avisen Land og Folk i høj grad kerede sig om denne gruppe af løsarbejdere og de vilkår, de blev budt gennem to helsides artikler om udbytning og sundhedsfare som et almindeligt forhold på disse arbejdspladser.



Tilbage er bare at sige at skulle du lægge din vej forbi Sorø, så und dig selv den oplevelse et besøg på Sorø Museum er - og måske du er heldig at møde denne søde og altid venlige kvinde, der kun har gode ord at sige til de mange gæster!

torsdag den 16. oktober 2008

Duften af søde æbler

Vi samler frugter i denne tid - nærmere bestemt æbler i store mængder; Belle Boskop - madæbler. Alene navnet gør mig svimmel! Belle - smuk!

Synet af æblet på kvisten: Svulmende, farvestrålende i nuancer gående fra lys grøn over i det orangerøde - dette sidste tydeligvis på den side af æblet, hvor solen har varmet og lokket farvepragten frem! Er det nu ikke fantastisk! Tænk at solens stråler på denne måde kan bidrage til denne skønhed på et æble.

Tænker ved mig selv, at når solen rammer mine kinder, og jeg lukker øjnene i velbehag, så er det måske i virkeligheden at sammenligne med denne proces! Jeg varmes og kærtegnes uden egentlig berøring - kvitterer med let rødme i kinderne og ikke mindst oplevelsen af LIV og glæde. For JO; når solen skinner, så stiger humøret i mig, så jeg bliver i stand til at se og at glæde mig over de fantastiske nuancer, der er omkring mig. Både i frugter og i mennesker!

Hav en herlig efterårsfredag!!!!

onsdag den 15. oktober 2008

Efterår i Sorø

På en dag som denne, hvor regnen ind imellem står som en fortættet tåge omkring én, kan det ikke undre, at trangen til indendørs hygge indfinder sig. Af en eller anden årsag står stearinlys og dampende drikke - gerne ledsaget af en eller anden form for sød spise - som et absolut lyspunkt! På en eller anden måde har flere års debat omkring skadelige partikler i levende lys, kaffes potentielle uheldige indvirken på helsen og sukker og fedts betydning for længden på livremmen ikke ændret ved dette forhold!

Vi hygger, gør vi! Med alt hvad den kan trække. Det er for en del mennesker efterårsferie - i hvert fald for børnene og de skolesøgende unge. Og selvom nogle af os går på arbejde, så påvirkes vi af feriestemningen og lysten til nærhed. Jeg gør i hvertfald!

I denne tid vil jeg derfor også vælge at se stort på eventuel let luftforurening og fedende eller opkvikkende ingredienser og istedet hengive mig til de elementer af nærhed, der jo er målet med denne hygge; jeg vil nyde mine elskede, samværet og feriestemningen uden dårlig samvittighed. Og så vil jeg nyde at gå på arbejde, fordi de mennesker, jeg møder dér, også er indhyllet i nærhed og feriebobler i denne tid.

Udviklingssamtaler

Velkommen til min nye blog!

Idag er jeg så blevet blogger - og det er ganske berusende! Havde jeg ikke fået tippet af en god bekendt, så havde det stadig stået for mig som noget meget eksotisk. Herligt!!!

Jeg vil idag begynde på min nye blog omkring udviklingssamtaler og medmenneskeligt samvær - herunder det forhold at se og blive set!