Og så sprang bøgen alligevel ud igen!

Ja, man tror næsten, at det er løgn, men det er altså sket; bøgebladene er ved at folde sig ud på den mest charmerende yderst lysegrønne måde! Skoven lukker sig lige så stille til for nyfigne blikke gennem træstammemylderet, mens anemonerne nu har vokset sig så store, at de stille duver blidt i vinden - og vind det var der igår! Så meget at trækronerne ind imellem knagende ramte hinanden, så de nyudsprungne blade blev revet af. Ja, jeg må erkende, at jeg, lige da jeg trådte ind i skoven, troede, at nogle af skovens gæster havde muntret sig med at rive de fine nye blade af. Jeg blev såmænd også vældig forarget, for det er da virkelig tarveligt! Men efterhånden kunne jeg se, at der virkelig måtte have været tale om mange vandaler med overordentlig lange arme, hvis det skulle kunne forklare mængden af afrevne blade og skud i skovbunden. Selvom jeg stadig blve lidt berørt over spildet, så lettede mit humør gevaldigt, for dette er jo naturens måde at regulere bladudbudet på, tænker jeg!

Bortset fra det så kan jeg klart anbefale en tur i de dejlige skove rundt omkring, for sikken da en livsbekræftende frodighed, der netop nu er ved at udfolde sig for øjnene, for ikke at tale om duften, der bare vælder op af skovbunden og fra enkelte træer; duften af forår og snarlig sommer! Dette må da være en af de absolut mere bivirkningsfri psykoterapeutiske behandlinger - og uden betaling oven i købet! Der er kun én ting at sige: Er du ked eller nedtrykt: Afsted til skoven. Er du glad og humørsprudlende: Afsted til skoven, og er du bare helt almindelig tilstede: Afsted til skoven! Dér er noget for alle!

Tiden flyver - og anemonerne flyder over!

Så gik der altfor lang tid alligevel! Havde lovet mig selv at skrive mindst et indlæg om ugen, men dagene flyver jo afsted for mig også! Tænker ind imellem på at for en stor del af befolkningen vil ordene lyde som mine, mens en del andre er ladt tilbage med altfor lidt til at fylde deres dage ud. Det er som om, at enten er man "på", "med" eller "inde" eller også er man bare udenfor; står dér med næsen trykket flad ind mod dette forvirrede billede af mennesker, der haster rundt - for at haste eller for virkelig at løse opgaver?! Jeg er nogen gange i tvivl. Under alle omstændigheder kan det da godt være, at omfanget af anskaffet isenkram er ved at aftage, men intet tyder på, at værdierne flyder ud til alle - til gavn for alle - til glæde for alle!?

Selvom jeg nyder anemonerne under de endnu ikke udsprungne bøgetræer - som et mildt hav af forår gavmildt og lukullisk strøet udover alle de visne blade fra sidste år - så skærer tidens vinde mig stadig i øret, og jeg rammes ind imellem af et vemod, fordi det samfund, jeg er en del af, er så væsensforskelligt fra det samfund, jeg engang troede var mit.

Solens tit, varm jord og lun hud

Så skete det igen. Det, jeg ikke troede muligt - eller næsten ikke troede kunne ske igen: Solen kom for alvor frem med både varme og vedholdenhed - og vel at mærke uden frost! Muligvis tænker du, at jeg er helt fra den, for selvfølgelig kommer da foråret - og hvert år! MEN nogle gange - nogle år - er det blot som om, at vinteren ingen ende vil tage. Humøret daler, selvom man desperat forsøger at holde latter- og smilebarometeret oppe! Alle disse gråvejrsdage med fugt i luften. Ikke engang tøjet, som vi naturligvis hænger udendørs (CO2-balancen!), hænger slapt og fugtigt dag efter dag, så man til slut trækker det ind i stuen til skade for indeklimaet (og CO2-balancen, for nu må man anvende mere varme for at fortrænge fugten, samtidig med at lungerne besværes, så behovet for lune tæer øges - og det skal vi jo have, hvis vi vil undgå snue. Det er ganske vist!)

Tilbage til solen, den varme jord og huden, som jeg tillader beskinnet af solen (og ja; jeg glemte solcremen! Skal det i øvrigt være med eller uden mekanisk solfilter, kemisk filter eller hvad?! Jeg er kommet i tvivl! Sidste år sagde eksperterne jo også, at en del af præparaterne var tilsat hormonforstyrrende stoffer - såeh - skal vi have kræft af solen eller af gennem huden tilførte kemiske stoffer!?!).

JA, jeg har nydt solen, duften af varm jord og min vinterblege huds umiddelbare reaktion på solens stråler! Måske jeg alligevel vil investere i en solcreme i den nærmeste fremtid - i hvertfald til datteren, men det skal være uden ptalater! Og andet skidt, hvis det altså findes!! En vigtig iagttagelse for mig selv er, at jeg faktisk føler mig i fin psykisk balance (og jeg håber da, at min omverden er enig - og i øvrigt er jeg faktisk LIGE GLAD alligevel!!)

Jeg ønsker dig en dejlig weekend med sol, varme og lune tæer - måske også et par herlige smil og naturligvis anledning til sund og godmodig latter!!!!!