Det er mørkt derude.
Hunden gider ikke engang med, men vi SKAL! Ugen er begyndt, dagen trækker i os - i mig. Datteren skal op OP, og det skal være nu. Madpakker og morgenmad. Tiden er knap. Vi skal afsted - snart. Vær beredt! Dagene ligger som perler på en snor - en efter en. Bare dog ikke naboens nys skulle besmitte os med virus! Uha -nej! En sygedag kunne vælte hele den plan, der ligger spændt ud over ugen - eller barnets sygedag! Nej, videre, videre skal vi - nå noget! Livet? Som at løbe efter et tog, du alligevel aldig kan nå! For det KAN ikke nås. Livet er jo her og nu - i dette øjeblik! Hvad skal der til, før det virkelig kan mærkes!?! Og ikke mindst; før det for alvor prioriteres
Ingen kommentarer:
Send en kommentar