En herlig morgentur med hunden på snedækkede villaveje. Det er stadig mørkt, og stjernerne kan ses på den klare himmel. Det knaser under fødderne, og selvom hunden indimellem ser ud til at finde det hele lidt for koldt - og lidt for, ja, snedækket - så er det er dejlig tur; en god start på dagen!
Forleden mødte jeg en tidligere kollega. Hun så lidt forkølet ud, men smilet var der - også i øjnene! Det var dejligt. Og jeg mærkede, at jeg savner både hende og de andre tætteste kollegaer, samt især MØDET med alle disse fantastiske mennesker, der trods modgang og svære kvaler formår at stille sig åbne og arbejde for at være til i en verden, der måske ikke altid er lige let at færdes i. Hvis jeg skal bruge et mere moderne udtryk, der dækker, så må det være; RESPEKT!
De oplevelser og de møder, jeg har oplevet i denne sammenhæng, bærer jeg i mit hjerte! Kun håber jeg så også, at jeg har bidraget bare lidt til, at arbejdet med at genfinde eller bevare fodfæstet er blevet lidt mere overkommeligt.
Under samtalen med den tidligere kollega sagde jeg - og mente helt ned i tæerne - at arbejdet indenfor dette særlige område meget let kan medføre, at man bliver "tændt" for alvor. At så meget andet kan synes lettere overfladisk og mindre væsentligt. Det kan man sikkert overkomme, men jeg kan mærke, at jeg har fået aktiveret en gnist, som vil lue i mit indre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar