Ja, man tror næsten, at det er løgn, men det er altså sket; bøgebladene er ved at folde sig ud på den mest charmerende yderst lysegrønne måde! Skoven lukker sig lige så stille til for nyfigne blikke gennem træstammemylderet, mens anemonerne nu har vokset sig så store, at de stille duver blidt i vinden - og vind det var der igår! Så meget at trækronerne ind imellem knagende ramte hinanden, så de nyudsprungne blade blev revet af. Ja, jeg må erkende, at jeg, lige da jeg trådte ind i skoven, troede, at nogle af skovens gæster havde muntret sig med at rive de fine nye blade af. Jeg blev såmænd også vældig forarget, for det er da virkelig tarveligt! Men efterhånden kunne jeg se, at der virkelig måtte have været tale om mange vandaler med overordentlig lange arme, hvis det skulle kunne forklare mængden af afrevne blade og skud i skovbunden. Selvom jeg stadig blve lidt berørt over spildet, så lettede mit humør gevaldigt, for dette er jo naturens måde at regulere bladudbudet på, tænker jeg!
Bortset fra det så kan jeg klart anbefale en tur i de dejlige skove rundt omkring, for sikken da en livsbekræftende frodighed, der netop nu er ved at udfolde sig for øjnene, for ikke at tale om duften, der bare vælder op af skovbunden og fra enkelte træer; duften af forår og snarlig sommer! Dette må da være en af de absolut mere bivirkningsfri psykoterapeutiske behandlinger - og uden betaling oven i købet! Der er kun én ting at sige: Er du ked eller nedtrykt: Afsted til skoven. Er du glad og humørsprudlende: Afsted til skoven, og er du bare helt almindelig tilstede: Afsted til skoven! Dér er noget for alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar