Så gik der altfor lang tid alligevel! Havde lovet mig selv at skrive mindst et indlæg om ugen, men dagene flyver jo afsted for mig også! Tænker ind imellem på at for en stor del af befolkningen vil ordene lyde som mine, mens en del andre er ladt tilbage med altfor lidt til at fylde deres dage ud. Det er som om, at enten er man "på", "med" eller "inde" eller også er man bare udenfor; står dér med næsen trykket flad ind mod dette forvirrede billede af mennesker, der haster rundt - for at haste eller for virkelig at løse opgaver?! Jeg er nogen gange i tvivl. Under alle omstændigheder kan det da godt være, at omfanget af anskaffet isenkram er ved at aftage, men intet tyder på, at værdierne flyder ud til alle - til gavn for alle - til glæde for alle!?
Selvom jeg nyder anemonerne under de endnu ikke udsprungne bøgetræer - som et mildt hav af forår gavmildt og lukullisk strøet udover alle de visne blade fra sidste år - så skærer tidens vinde mig stadig i øret, og jeg rammes ind imellem af et vemod, fordi det samfund, jeg er en del af, er så væsensforskelligt fra det samfund, jeg engang troede var mit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar