Krumninger og kilden

På min vej gennem det vestsjællandske landskab passerede jeg idag Tissø; en stor smuk sø, som efter sidste års store nedbørsmængder syntes vokset i både omfang og dybde. Tidligere på året stod træerne i vand, hvilket affødte tanker om, hvorvidt træer kan klare dette. Drukner de ikke? Hvad med rødderne; de må da rådne! Men nej! Jeg kan oplyse, at træerne lever i bedste velgående, og at det nu er muligt at se søbredden igen. Det har det såmænd nok været længe, jeg har bare ikke haft lejlighed til at konstatere det før nu. På disse bredder kunne jeg så idag se tilfredse kreaturer græsse fedt og dejligt efterårsgræs, mens de stavrede omkring i flok. De syntes på ingen måde påvirkede af hverken finanskrise eller øget CO2-udslip! Det var jeg såmænd heller ikke lige da, må jeg indrømme, for jeg nød bare de velafbalancerede dyr, synet af søen og vejens krumninger, der altid frembringer en følelse i mig af at sidde i en krydsning af en rutchebane og en radiobil - herligt! Nogle dage er det bare dejligt at køre i bil - også selvom jeg er fuldt ud bevidst om den CO2, dette afstedkommer foruden alt det andet skidt. Faktisk er jeg stadig ikke kommet mig over den beruselse, erhvervelsen af kørekortet affødte i mig! Jeg har flere gange tænkt på Karen Blixen, som skulle have sagt en gang, at alle kvinder skulle se at få klippet deres hår og få sig et kørekort; så ville de opleve frihed! Bortset fra den del af dette udsagn, som tager afsæt i den tid, hun levede og agerede i, så må jeg sige, at det er min personlige erfaring, at der er noget om snakken!