Gik den sædvanlige rolige søndagsluftetur med hunden - min lille, venlige omend noget larmende ven. Lagde vejen omkring tanken for en søndagsavis er nu ikke at kimse af, og det plejer ikke at volde de store udfordringer lige at lade hende, den lille, sidde ganske kortvarigt udenfor butikken - naturligvis i snor og fæstnet til hundekrogen.
Denne gang var det dog anderledes; en person havde parkeret sin bil ganske tæt opad indgangspartiet og dermed hundekrogen, med det resultat, at medmindre jeg placerede hunden i en så stram snor, at hun nok ville være nødt til at stå på bagbenene, så ville jeg risikere, at hun kunne smutte ud under baghjulene, når chaufføren atter satte bilen i bevægelse - og det turde jeg naturligvis ikke! Man er jo glad ved hundebassen!
Mens jeg stod der og bekymrede mig omkring situationen, kom en herre iført en integralhjelm og en flyverdragtlignende overtræksdragt ud af forretningen. Han var tydeligvis på vej hen til sin lille knallert med tilhørende mælkekasse. Jeg erindrede at have set ham før - vistnok i godt selskab med en del andre af byens tænksomme sjæle, der ikke længere orker at slås mod fordommene og istedet deler en lille øl i al venskabelighed. Han smilede venligt til mig og tilbød straks at holde hunden. Ja-tak, sagde jeg - og gik ind og købte min avis. Da jeg kom ud igen, stod han venligt der og holdt min noget reserverede lille hund. Jeg takkede ham igen - og gik derfra med min avis og hunden i snor; beriget over denne lille, men meget betydningsfulde venlighed, jeg der havde mødt.
Til dig, der holdt snoren, hvis du skulle læse dette: Tak igen, du har varmet mit hjerte med din venlighed!
søndag den 30. november 2008
tirsdag den 25. november 2008
Fugleterapi
Hørte her til morgen i radioen, at vil vi fuglene det godt, så lægger vi æbler i haven - ned på jorden og flere af dem. Dertil kommer underskåle med vand - så skulle det være ganske sikkert, at vi kan nyde fuglekvidder og emsige dunede væsener i vores have! Det er da dejligt! Derfor kastede jeg straks nogle af efterårets herlige æbler ud på plænen og tænkte med fryd på udsigten til at kunne glæde mig over livet i haven senere idag!
mandag den 17. november 2008
Historier om den tid, der var.
For en måneds tid siden havde jeg den store fornøjelse at besøge Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk sammen med nogle meget dejlige mennesker. Udover selskabet og det fantastiske solskinsvejr så nød jeg en kop Ricks erstatningskaffe ledsagte af gode råd - en småkage bagt over ilden i en form for vaffeljern. Herligt!!
Det var en stor oplevelse at gå fra hus til hus på dette udstrakte område og hvert nyt sted møde nogle personaler, frivillige så vidt jeg ved, der var leveringsdygtige i masser af beretninger om den forgangne tids skikke og forhold. Jeg fik såmænd også drøftet dyrevelfærd med den venlige slagter - det er dejligt at snakke med en stolt fagmand, der har bevaret kærligheden til sit fag og til de forhold under hvilke, det bør udspille sig. I denne forbindelse til de dyr, der skal behandles godt og forsvarligt - både fordi det er det rigtige at gøre rent etisk, og fordi det har betydning for det produkt, der siden kommer ud af det hele.
For nu at vende tilbage til dét, der bragte denne historie tilbage til mig; jeg købte en CD indtalt af en gammel mand. Denne CD hørte jeg igår, mens jeg kørte til og fra København. Det var da herligt! Både historier om storvask og om store badedag, caféen, bageren etablerede i det fine kvarter og et lille eventyr, bare fordi det var godt og underholdende. Mageløst var det! Tiden fløj for mig, og pludselig var jeg atter hjemme - mæt efter gode historier om den tid, der var. Tak for det!
Det var en stor oplevelse at gå fra hus til hus på dette udstrakte område og hvert nyt sted møde nogle personaler, frivillige så vidt jeg ved, der var leveringsdygtige i masser af beretninger om den forgangne tids skikke og forhold. Jeg fik såmænd også drøftet dyrevelfærd med den venlige slagter - det er dejligt at snakke med en stolt fagmand, der har bevaret kærligheden til sit fag og til de forhold under hvilke, det bør udspille sig. I denne forbindelse til de dyr, der skal behandles godt og forsvarligt - både fordi det er det rigtige at gøre rent etisk, og fordi det har betydning for det produkt, der siden kommer ud af det hele.
For nu at vende tilbage til dét, der bragte denne historie tilbage til mig; jeg købte en CD indtalt af en gammel mand. Denne CD hørte jeg igår, mens jeg kørte til og fra København. Det var da herligt! Både historier om storvask og om store badedag, caféen, bageren etablerede i det fine kvarter og et lille eventyr, bare fordi det var godt og underholdende. Mageløst var det! Tiden fløj for mig, og pludselig var jeg atter hjemme - mæt efter gode historier om den tid, der var. Tak for det!
torsdag den 13. november 2008
Religion og psykologi
Havde fornøjelsen af at læse en artikel omkring bl.a. Nietzsche - om hans forhold til religion. At han trods sin indledningsvise afsværgelse af troen endte han op med at lide af en form for religionsvanvid. Dette mindede mig i alvorlig grad om en person i min omgangskreds, der i mange år har gjort det til en mærkesag at være vred på kristendommen, samtidigt med at han uafladelig trækker på kristne, religiøse eksempler og et sprog, der kunne være skrevet ind i biblen. Nu er det ikke, fordi jeg selv oplever mig som særligt religiøs, men jeg bemærker alligevel den store energi, der tilsyneladende er bundet til det for denne person - og angiveligt også for så mange andre gennem historien. Jeg kommer til at tænke på det frygtelige spild, der ligger i denne tankemæssige- og følelsesmæssige aktivitet. Tænk hvis al denne energi kunne udfolde sig til smuk og dejlig hjerneaktivtet og skønne stunder! Tænk hvis det kunne blive muligt for en person som min ven at slippe denne voldsomme binding til det religiøse! Tænk hvis det behov for at nære et had-kærlighedsforhold til nogen eller noget kunne erstattes med noget frugtbart, der kunne bringe lys og glæde ind i denne persons liv! Jeg ønsker det for ham - og for alle andre, der måtte martres af den form for pinefulde tanker og mønstre!
mandag den 10. november 2008
Og så må jeg lige anstrenge mig lidt!
Ja, det må jeg, fordi dét, jeg lige tænker på nu, skal have lidt ekstra på for at blive rigtig glædeligt - medmindre naturligvis man kan finde det glædeligt med gode undren´er og indsigtfulde (sic!) erkendelser (og det gør jeg jo faktisk, så er det vel ok!) Jo, for det er min blog, så det vælger jeg bare!
Kender du det, at du er sammen med en person, der har et meget stort behov for at være klog - klogere end dig?! Sådan en, som hver gang du siger noget, liiige skal komme med en kommentar, der stiller spørgsmåltegn ved dit udsagn. En person, der måske oven i købet er parat til at hæve stemmen lidt, afbryde dig eller lignende, for at markere sin overvældende viden. Eller som taler i en så uendelig strøm, at du drukner i ord - og aldrig eller næsten aldrig har mulighed for at få indført et ord.
Det hænder for mig ind imellem, at jeg løber ind i sådanne personager - og det er altså urart, det må jeg indrømme! Jeg får det sådan, at jeg virkelig griber mig selv i at overveje, om det nu er ulejligheden værd at tilbringe min sparsomme fritid i personens selskab. Hvis det så oven i købet foregår i mit hjem, så er situationen på mange måder værre, for dels kan jeg jo ikke bare gå min vej, og dels så kan jeg få oplevelsen af, at en sådan person "skider i min rede" - Ja, det kan jeg altså! Sidst det skete for mig, var for ganske nyligt. Det var med en dejlig kvinde, som jeg sætter vældig meget pris på, men som jeg egentlig ganske ofte har haft denne oplevelse med. Det er faktisk lidt træls at erkende det, for hvad siger det så mig om mig?! Jo, der er klart egenskaber ved denne kvinde, som jeg sætter pris på, men der er altså også nogle, som jeg har lidt vanskeligt ved at forlige mig med - og dette behov for at få ret er altså en af dem. Retfærdigvis skal det siges, at hun senere på aftenen fik sagt i en bisætning, at hun vist havde reageret lidt voldsomt. Dét hørte jeg - og det er jo en af grundene til, at jeg sætter pris på hende alligevel; fordi det er muligt for hende at reflektere over sig selv og erkende det, hvis hun går vel vidt.
Men faktisk har jeg besluttet, at livet er for kort til at tilbringe tid med personer, der absolut skal hævde sig på min bekostning - eller som har et meget stort behov for at fremstå som særligt vidende og kløgtige. Selvom jeg nok har fornemmelsen af, at der ligger nogle gode forklaringer bag denne adfærd, så gider jeg altså ikke at lægge ryg og tid til uartig adfærd - og dette finder jeg faktisk uartigt og anstrengende!
Kender du det, at du er sammen med en person, der har et meget stort behov for at være klog - klogere end dig?! Sådan en, som hver gang du siger noget, liiige skal komme med en kommentar, der stiller spørgsmåltegn ved dit udsagn. En person, der måske oven i købet er parat til at hæve stemmen lidt, afbryde dig eller lignende, for at markere sin overvældende viden. Eller som taler i en så uendelig strøm, at du drukner i ord - og aldrig eller næsten aldrig har mulighed for at få indført et ord.
Det hænder for mig ind imellem, at jeg løber ind i sådanne personager - og det er altså urart, det må jeg indrømme! Jeg får det sådan, at jeg virkelig griber mig selv i at overveje, om det nu er ulejligheden værd at tilbringe min sparsomme fritid i personens selskab. Hvis det så oven i købet foregår i mit hjem, så er situationen på mange måder værre, for dels kan jeg jo ikke bare gå min vej, og dels så kan jeg få oplevelsen af, at en sådan person "skider i min rede" - Ja, det kan jeg altså! Sidst det skete for mig, var for ganske nyligt. Det var med en dejlig kvinde, som jeg sætter vældig meget pris på, men som jeg egentlig ganske ofte har haft denne oplevelse med. Det er faktisk lidt træls at erkende det, for hvad siger det så mig om mig?! Jo, der er klart egenskaber ved denne kvinde, som jeg sætter pris på, men der er altså også nogle, som jeg har lidt vanskeligt ved at forlige mig med - og dette behov for at få ret er altså en af dem. Retfærdigvis skal det siges, at hun senere på aftenen fik sagt i en bisætning, at hun vist havde reageret lidt voldsomt. Dét hørte jeg - og det er jo en af grundene til, at jeg sætter pris på hende alligevel; fordi det er muligt for hende at reflektere over sig selv og erkende det, hvis hun går vel vidt.
Men faktisk har jeg besluttet, at livet er for kort til at tilbringe tid med personer, der absolut skal hævde sig på min bekostning - eller som har et meget stort behov for at fremstå som særligt vidende og kløgtige. Selvom jeg nok har fornemmelsen af, at der ligger nogle gode forklaringer bag denne adfærd, så gider jeg altså ikke at lægge ryg og tid til uartig adfærd - og dette finder jeg faktisk uartigt og anstrengende!
lørdag den 8. november 2008
Hvorfor det er så vigtigt at holde tungen lige i munden!
Ja, umiddelbart handler det om både at holde mundvandet inde, undgå udtalefejl - medmindre naturligvis ordene kræver akobatiske bevægelser af tungemuskulaturen - og ikke mindst at undlade at få uklædelige buler i kinden!
MEN det kan også handle om det mere gængse; at passe på i situationen! Det kan være, fordi man balancerer på en line over New Yorks tage, men det kan også handle om, at man befinder sig i en situation, hvor man oplever et pres mod egne værdier og opfattelser!
Noget af det vigtigste at huske, når du vil være tro mod dig selv, er at finde utvetydigt frem til dine værdier og holde de krav og impulser, du oplever i dit daglige liv og virke op mod disse.
Næste øvelse er altid at gøre dig bevidst om det, når noget i dine omgivelser stiller krav om, at du gør noget andet end dét, du egentlig har det bedst med, hvis du skal være tro mod dine værdier.
Nogle gange kan en grundig overvejelse herefter resultere i, at du beslutter dig for at fravige dine værdier i nogen grad - det kan f.eks. handle om, at du tilsidesætter behovet for selvudvikling i form at f.eks. sang ved at undlade at gå til korsang en enkelt aften til fordel for et arrangement på arbejdet. Det, der er vigtigt at holde dig for øje, er, om disse fravigelser tager overhånd, og om det betyder, at du efterhånden glider bort fra at leve efter dine værdier.
Dét at leve i pagt med egne værdier giver dig mulighed for at handle ud fra hjertet; du fremstår troværdig over for dig selv og overfor din omverden. Samtidig giver du dig selv mulighed for optimalt at kanalisere din energi ud i de aktiviteter, du arbejder med, fordi du ikke kontinuerligt skal slås med en oplevelse af at være ude af trit med dig selv. Du giver dig selv mulighed for at opleve en indre tilfredshed, som udover at gøre dig glad og harmonisk, også får dig til at være rarere at være sammen med for dine omgivelser. Du kommer til at indgyde din omverden tryghed, fordi der er overensstemmelse mellem dét, du udtråler og dét, du gør. Du bliver kort sagt autentisk.
Når alt dette er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at huske, at værdier kan skifte; vi kan ændre holdninger, vores livssituationer ændrer sig over tid - behovet for at være sammen med børnene dagligt ændrer sig f.eks. forhåbentligt, når de er flyttet hjemmefra, vi flytter måske fra en krævende bolig til en mindre lejlighed, hvor trangen til og nødvendigheden af at være over haven ikke er aktuel. Vi kan også komme ud for begivenheder i vores liv, der med et slag kuldkaster hidtil gældende anskuelser og bringer helt nye, måske blødere, værdier med sig.
At arbejde på at blive autentisk - at være tro mod sig selv - er ikke nødvendigvis en let øvelse, men den kan anbefales!
MEN det kan også handle om det mere gængse; at passe på i situationen! Det kan være, fordi man balancerer på en line over New Yorks tage, men det kan også handle om, at man befinder sig i en situation, hvor man oplever et pres mod egne værdier og opfattelser!
Noget af det vigtigste at huske, når du vil være tro mod dig selv, er at finde utvetydigt frem til dine værdier og holde de krav og impulser, du oplever i dit daglige liv og virke op mod disse.
Næste øvelse er altid at gøre dig bevidst om det, når noget i dine omgivelser stiller krav om, at du gør noget andet end dét, du egentlig har det bedst med, hvis du skal være tro mod dine værdier.
Nogle gange kan en grundig overvejelse herefter resultere i, at du beslutter dig for at fravige dine værdier i nogen grad - det kan f.eks. handle om, at du tilsidesætter behovet for selvudvikling i form at f.eks. sang ved at undlade at gå til korsang en enkelt aften til fordel for et arrangement på arbejdet. Det, der er vigtigt at holde dig for øje, er, om disse fravigelser tager overhånd, og om det betyder, at du efterhånden glider bort fra at leve efter dine værdier.
Dét at leve i pagt med egne værdier giver dig mulighed for at handle ud fra hjertet; du fremstår troværdig over for dig selv og overfor din omverden. Samtidig giver du dig selv mulighed for optimalt at kanalisere din energi ud i de aktiviteter, du arbejder med, fordi du ikke kontinuerligt skal slås med en oplevelse af at være ude af trit med dig selv. Du giver dig selv mulighed for at opleve en indre tilfredshed, som udover at gøre dig glad og harmonisk, også får dig til at være rarere at være sammen med for dine omgivelser. Du kommer til at indgyde din omverden tryghed, fordi der er overensstemmelse mellem dét, du udtråler og dét, du gør. Du bliver kort sagt autentisk.
Når alt dette er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at huske, at værdier kan skifte; vi kan ændre holdninger, vores livssituationer ændrer sig over tid - behovet for at være sammen med børnene dagligt ændrer sig f.eks. forhåbentligt, når de er flyttet hjemmefra, vi flytter måske fra en krævende bolig til en mindre lejlighed, hvor trangen til og nødvendigheden af at være over haven ikke er aktuel. Vi kan også komme ud for begivenheder i vores liv, der med et slag kuldkaster hidtil gældende anskuelser og bringer helt nye, måske blødere, værdier med sig.
At arbejde på at blive autentisk - at være tro mod sig selv - er ikke nødvendigvis en let øvelse, men den kan anbefales!
onsdag den 5. november 2008
Et godt billede
Idag fik jeg denne lille historie af en venlig kollega. Måske du også kan have glæde af den?!
"Syltetøjsglasset og Kaffen...
Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen...
En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og de var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han, om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt "ja" og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum, der var imellem sandkornene. Studenterne grinede... "Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting, som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.. Sandet er alle de andre småting". Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand."En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv syntes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven".
Til fri inspiration og eftertanke!
"Syltetøjsglasset og Kaffen...
Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen...
En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og de var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han, om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt "ja" og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum, der var imellem sandkornene. Studenterne grinede... "Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting, som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.. Sandet er alle de andre småting". Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand."En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv syntes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven".
Til fri inspiration og eftertanke!
mandag den 3. november 2008
Mørke morgener
Under den daglige morgentur med hunden ser jeg hver dag de ritualer, som morgentravle forældre til meget små børn har omkring aflevering af deres dejlige unger. De er travle - ser lidt fjerne ud, de fleste. På nogle er det som om, at ansigtshuden er spændt stramt ud over kraniet - de skal videre. det skærer måske i hjertet af aflevere den lille. Hvem ved?! Måske er det lettere at klare arbejdslivets krav end den lilles - familiens!?
Dagplejemoderen har gjort det så fint og hyggeligt, at det må bidrage positivt til disse situationer; i denne tid er der forskellige udendørs lamper med stearinlys i hendes indkørsel foruden de obligatoriske fine planter i nydelige krukker.
Selvom det uden tvivl må være en til tider svær omgang at aflevere sin lille skat til andre, så er jeg sikker på, at denne dagplejemor - og den anden, jeg også kender til i området - gør rigtig meget for at afbøde den eventuelle ked-af-dethed hos både forældre og baørn. Alligevel tænker jeg i mit stille sind, hver gang jeg ser en bil svinge ind foran dette hus, og forældre myldre ud af bilen for at trække et træt barn ud af en barnestol: Godt det ikke er mig! Hvor må det være svært - og tænk den korte tid, de små er små! Så synd det er, at forældrene ikke har tiden til virkelig at nyde dem i store mundfulde, de små! Jeg nyder dem lidt på afstand - og går videre med min hund.
Dagplejemoderen har gjort det så fint og hyggeligt, at det må bidrage positivt til disse situationer; i denne tid er der forskellige udendørs lamper med stearinlys i hendes indkørsel foruden de obligatoriske fine planter i nydelige krukker.
Selvom det uden tvivl må være en til tider svær omgang at aflevere sin lille skat til andre, så er jeg sikker på, at denne dagplejemor - og den anden, jeg også kender til i området - gør rigtig meget for at afbøde den eventuelle ked-af-dethed hos både forældre og baørn. Alligevel tænker jeg i mit stille sind, hver gang jeg ser en bil svinge ind foran dette hus, og forældre myldre ud af bilen for at trække et træt barn ud af en barnestol: Godt det ikke er mig! Hvor må det være svært - og tænk den korte tid, de små er små! Så synd det er, at forældrene ikke har tiden til virkelig at nyde dem i store mundfulde, de små! Jeg nyder dem lidt på afstand - og går videre med min hund.
lørdag den 1. november 2008
Så røg haven
Idag har jeg så solgt min kolonihave. Tænk at have været så heldig at opleve at være kolonihavelejer for en stund - og tænk at være så heldig at kunne sælge den videre til et sødt og venligt par, der glæder sig mindst lige så meget til at tage fat, som jeg gjorde, da jeg købte den i sin tid!
I løbet af den tid, jeg har haft min gang i haveforeningen, har jeg haft den udsøgte fornøjelse at møde en masse søde og rare mennesker; folk, jeg uden tvivl ikke ville have haft lejlighed til at hilse på og snakke med, hvis ikke jeg havde købt mig ind dengang. Denne haveforening er stadig præget af en stor gruppe ældre medborgere og de staude- og nyttetunge haver, de har etableret. Min tidligere nabo var 85 år - og besøgte sin have hver dag for at luge lidt, slå lidt græs - bare være der, i gang med noget nyttigt. For nyligt måtte han sælge - til en iøvrigt venlig yngre mand - men jeg har set ham gå ture i haveforeningen, så han kan vist ikke undvære stedet, og det forstår jeg så glimrende! Nu, hvor jeg selv har solgt min have, så ved jeg også med mig selv, at i fremtiden vil jeg også lægge min vej forbi; nyde det store og enthusiastiske stykke arbejde, lejerne lægger i deres små jordlodder - og hvis jeg kommer til at savne det, vil jeg glæde mig lidt over, at jeg ikke skal være helt så intensivt over ukrudten, men kan nøjes med at nyde livskraften i skvalderkålen, mens jeg funderer over, hvordan jeg skal tilberede den i en fremtidig ret.
I løbet af den tid, jeg har haft min gang i haveforeningen, har jeg haft den udsøgte fornøjelse at møde en masse søde og rare mennesker; folk, jeg uden tvivl ikke ville have haft lejlighed til at hilse på og snakke med, hvis ikke jeg havde købt mig ind dengang. Denne haveforening er stadig præget af en stor gruppe ældre medborgere og de staude- og nyttetunge haver, de har etableret. Min tidligere nabo var 85 år - og besøgte sin have hver dag for at luge lidt, slå lidt græs - bare være der, i gang med noget nyttigt. For nyligt måtte han sælge - til en iøvrigt venlig yngre mand - men jeg har set ham gå ture i haveforeningen, så han kan vist ikke undvære stedet, og det forstår jeg så glimrende! Nu, hvor jeg selv har solgt min have, så ved jeg også med mig selv, at i fremtiden vil jeg også lægge min vej forbi; nyde det store og enthusiastiske stykke arbejde, lejerne lægger i deres små jordlodder - og hvis jeg kommer til at savne det, vil jeg glæde mig lidt over, at jeg ikke skal være helt så intensivt over ukrudten, men kan nøjes med at nyde livskraften i skvalderkålen, mens jeg funderer over, hvordan jeg skal tilberede den i en fremtidig ret.
Smukke gesti
Så oprandt dagen - den sidste - hvor jeg naturligvis måtte tage afsked med de deltagere, der aktuelt har udgjort mit arbejdsliv på det sidste, naturligvis sammen med et antal kollegaer og samarbejdspartnere. Det blev en dejlig - og følelsesmæssigt meget trættende - dag.
Der var arrangeret brunch, dug på bordet, lys og sang - og jeg fik en meget smuk gave; dels et ualmindelig flot buket i varme efterårsfarver - præcis som jeg holder så meget af - dels et krus med en meget rørende påskrift. Jeg er dybt rørt og glad for den gestus, hele dette arrangement udgjorde!
Gennem de seneste dage er det lykkedes at få taget afsked med de enkelte deltagere - nogle meget direkte under en samtale, andre mere indirekte via sms´er og endelig de af jer, der var der igår. Jeg har hørt ordene - både de udtalte og dem, der lå mellem linierne, og I skal vide, både I, der stadig er holdet, og I, der er fløjet videre, at jeg er meget beæret over at have fået lov til at være en lille del af jeres liv i en kort periode. Jeg er ikke i tvivl om, at I vil rejse jer endnu mere kraftfuldt, baske med vinger, der er endnu stærkere - og flyve videre på jeres færd mod fremtiden; jeres helt unikke! Den oplevelse, det giver at kende til dét at miste fodfæstet for en stund, kan meget vel være det, der giver én styrke til at leve et endnu mere rigt liv fremover! Jeg ønsker jer det bedste!
Der var arrangeret brunch, dug på bordet, lys og sang - og jeg fik en meget smuk gave; dels et ualmindelig flot buket i varme efterårsfarver - præcis som jeg holder så meget af - dels et krus med en meget rørende påskrift. Jeg er dybt rørt og glad for den gestus, hele dette arrangement udgjorde!
Gennem de seneste dage er det lykkedes at få taget afsked med de enkelte deltagere - nogle meget direkte under en samtale, andre mere indirekte via sms´er og endelig de af jer, der var der igår. Jeg har hørt ordene - både de udtalte og dem, der lå mellem linierne, og I skal vide, både I, der stadig er holdet, og I, der er fløjet videre, at jeg er meget beæret over at have fået lov til at være en lille del af jeres liv i en kort periode. Jeg er ikke i tvivl om, at I vil rejse jer endnu mere kraftfuldt, baske med vinger, der er endnu stærkere - og flyve videre på jeres færd mod fremtiden; jeres helt unikke! Den oplevelse, det giver at kende til dét at miste fodfæstet for en stund, kan meget vel være det, der giver én styrke til at leve et endnu mere rigt liv fremover! Jeg ønsker jer det bedste!
Abonner på:
Opslag (Atom)